Unge pårørende deler deres tanker og følelser om at have en mor eller far, der har angst eller depression. Om hvordan det er at vokse op i en familie, hvor der er en, der kæmper med en psykisk lidelse. Psykisk syge forældre sætter også ord på deres tanker om sårbarhed og forældreskab.

I skyggen af en sygdom

'Ludo' er et dvælende, ekspressionistisk og melodramatisk psykologisk drama, der insisterer på at give tilskueren en klaustrofobisk oplevelse af hvordan det er at være lukket inde sammen med psykisk sygdom.
En 11 år gammel pige bor sammen med sin mor og sin far i et ensomt beliggende hus på Færøerne. Ved første øjekast en lykkelig familie i et smagfuldt indrettet hus omgivet af smuk natur. Men atmosfæren er fuld af ildevarslende spænding, og datteren er fanget mellem sin mors mørke og uforudsigelige psyke og sin fars hjælpeløshed.

Ludo

Flickan, mamman och demonerna

Den 8-årige pige, Ti, bor alene med sin psykisk syge mor, mellem affald og flasker med urin. I skolen siger pigen, at alt går fint, men for at overleve må hun bruge både sin fantasi og sine minder om mosteren, Tamara. Pigen indser at hun bliver nødt til at kæmpe mod dæmonerne. Da morens psykiske sygdom tiltager, bliver både skolen og mosteren opmærksomme på, at det måske er på tide at gribe ind.
Instruktøren Suzanne Osten tager afsæt i sin egen opvækst og beretter både farverigt og gribende om et barns kærlighed og loyalitet til sin forælder. Uanset hvordan hun er. Hun siger selv: "Da jeg var lille, var der ingen som forstod, hvad jeg måtte igennem. Mindst af alle mig selv."


Pigen, moderen og dæmonerne

Psykisk sygdom kan være svær at leve med og at overvinde. Heldigvis lykkedes det for mange at blive raske, men desværre har samfundet svært ved at glemme en diagnose. 
Mads blev som 16-årig ramt af skizofreni og efter flere års svær sygdom, lykkedes det ham at blive rask. Han fandt imidlertid ud af, at han ikke kan kalde sig rask, men blot ‘symptomfri’. Og endnu værre: De rettigheder han mistede, da han blev syg, er mistet for altid. 
Mads indleder derfor en kamp for at genvinde sine rettigheder – en kamp for sin ret til at være rask. "Retten til at være rask" er en film, der følger Mads fra 2011 til 2019, hvor han bliver inviteret til en samtale på Christiansborg, der giver mulighed for at påvirke beslutningstagerne. Men er det nok til, at Mads kan få det flycertifikat, han drømmer om? 
I filmen ses blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, tidligere formand for PsykiatriFonden Jes Gerlach og daværende formand for PsykiatriFonden Anne Lindhardt, daværende transportminister Hans Christian Schmidt og Peter Lund Madsen.

Retten til at være rask

Der er en ekstrem usikkerhed ved at leve tæt på og elske et psykisk sygt menneske, som kan svinge i sit sygdomsforløb og for eksempel blive selvskadende eller udadreagerende. Og det overbelastede system kan have mere eller mindre plads til at hjælpe. Psykisk sygdom er blevet Danmarks nye folkesygdom nummer et, men alligevel er den fortsat forbundet med tabu. Denne film er blevet til i det ellers helt tavshedsbelagte terapirum, hvor fem forældre til psykisk syge voksne børn mødes for at lære at leve med deres vilkår. Børnenes diagnoser er forskellige, men den belastning, som deres forældre lever med, er den samme: De er bundet til børnene i kærlighed og sygdommen er langvarig, måske kronisk.

De pårørende - når ens barn rammes af psykisk sygdom

Efter et to år langt ophold på Brøynes behandlingshjem skal Elling tilbage til den tilsyneladende virkelige hverdag. Sammen med sin lidt mere tilbagestående værelseskammerat Kjell Bjarne har han fået tildelt en beskyttet lejlighed i Majorstua i Oslo med besked om at klare sig selv. For en, der synes, at det at gå tværs over et restaurantgulv er en præstation på linje med en Sydpolsekspedition, indebærer det nye liv en hel del udfordringer, der skal overvindes. Med en jernvilje, et spirende mod og med lidt hjælp (samt nogle trusler om at blive sendt retur til Brøynes) vakler Elling og Kjell Bjarne frem ad nye veje. Da Kjell Bjarne møder kvinden i sit liv, og Elling brækker sig over norsk samtidspoesi, opstår der situationer, hvor de forskræmte knægte må give alt, hvad de har - og endda lidt til.

Elling

'The son' er efterfølgeren til Florian Zellers fantastiske Oscarvinder 'The Father' og følger en familie, som er faldet fra hinanden, men som forsøger at blive forenet igen. Et par år efter forældrenes skilsmisse føler 17-årige Nicholas ikke længere, at han kan blive hos sin mor, Kate. Han flytter ind hos sin far Peter og Peters nye partner Beth. Mens Peter jonglerer med arbejde, hans og Beths nye baby og tilbuddet om et drømmejob i Washington, prøver han at tage sig af Nicholas, som han ville ønske, at hans egen far havde gjort for ham. Men ved at forsøge at rette op på fortidens fejl, mister han ikke kun grebet i nuet, men muligvis også Nicolas.

The son

Pat har afsonet en behandlingsdom, og skal nu bevise at han er tilregnelig. Han møder udfordringer i form af bl.a. en neurotisk far, en smuk enke, der mangler en dansepartner og sit store ønske om at forlige sig med sin ekskone.



Silver linings playbook

Efter et halvt år på psykiatrisk hospital kommer Kira tilbage til manden Mads og deres to børn. Men hun formår ikke at fungere i et normalt liv, og det bliver et spørgsmål om kærligheden mellem Kira og Mads er stærk nok.

En kærlighedshistorie

Mettes stemme

Mette er 43 år og uddannet sygeplejerske. Hun har været psykiatrisk patient i 15 år. Hørt stemmer fra hun var 8 år. Diagnose: Paranoid skizofreni. Behandling: voldsomt meget medicin, 150 elektro-chock og en førtidspension. Med sin diagnose tilhører Mette en af de tunge grupper indenfor psykiatrien. En gruppe, der stadig er stigmatiseret og omgærdet af fordomme. Mette drømmer om at komme ud af medicinen. Tilbage til livet og følelserne. Flytte fra bostedet. Ændre folks fordomme om psykisk syge. Og så vil hun gerne have et katte opdræt. 
Filmen følger Mette i 4 år, og er kun set fra Mettes vinkel. Der viser sig at være 4 gode år; Mette trapper ned i medicin, bearbejder et traume, der nu dukker op. Får tilknytning til arbejdsmarkedet. Flytter fra det psykiatriske bosted. Kommer videre med sit liv.

Et følsomt portræt af fire unge med psykiske problemer. De unge fortæller om deres erfaringer med angst, skizofreni, tvangstanker, paranoia, depressioner og selvmordsforsøg. De har alle en psykiatrisk diagnose og fortæller om, hvordan det startede, om modtagelsen i det psykiatriske system, om behandlingsformer og medicin, om hvordan de lever med deres problemer og om deres forventninger til fremtiden.


Don't fear the weird 2020