Days of hope

Filmen går helt tæt på mennesker, som brændende længes efter en ny tilværelse væk fra det afrikanske kontinent - en tilværelse i Europa. Vore øjne møder dagligt billeder af desperate bådflygtninge, som sætter livet på spil for at komme værk fra en kummerlig tilværelse. Men her får vi et andet perspektiv. Filmen handler om værdighed, længsel og søgen. Den er sammen med rigtige mennesker, på vej et andet sted hen. Filmen er optaget på tre steder. I kystbyen Nouadhibou i det vestafrikanske land Mauretanien lever Harouna, en ung billedkunstner fra Mali. Han har forladt sin kone og nyfødte barn med den smule penge han havde, for at komme væk fra Afrika og forsørge familien på distancen. I Syracusa i Italien er en gruppe mænd placeret under fængselslignende forhold i de interimistiske asylcentre, hvor de prøver at indstille sig på et nyt liv udenfor murene i et ugæstfrit Europa. Til sidst i København, hvor målet måske er nået, er det en anden slags tomhed og tilbageholdt desperation, der melder sig i den evige jagt på penge. Både nok til at klare sig selv og nok til at gøre det man kom for - at sørge bedre for dem, der blev tilbage.

Under den samme himmel

Dybt inde i skovene på Midtsjælland ligger Avnstrupcentret, et udsendelsescenter for afviste asylansøgere. Her opbevares de mennesker, som ikke kan sendes tilbage, hvor de kom fra, og som ikke kan få lov til at blive i Danmark. På centeret lever de en skyggetilværelse, frataget almindelig menneskelig værdighed. Filmen er optaget på værelserne hos tre irakiske familier, der har boet i Danmark mellem 4 og 7 år.

Og hjertet er sort

Fuocoammare

Dokumentar om flygtningekrisen ved middelhavsøen Lampedusas kyster fortalt gennem de italienske indbyggeres egne øjne. Hverdagens gang skildres gennem den 12-årige dreng, Samuele, der lever et stille liv sammen med sin familie.

Havet brænder

En visuel fortolkning af flygtningekrisen i Grækenland set fra en outsiders perspektiv. Dokumentarfilmen skildrer kontrasterne mellem os og dem, land og hav, skam og stolthed, og fortid og nutid.

Visitor

Over 65 millioner mennesker rundt omkring i verden er blevet tvunget ud af deres hjem for at flygte fra hungersnød, klimaforandringer og krig i den største fordrivelse af mennesker siden anden verdenskrig. ”Human Flow”, en storslået filmisk rejse anført af den internationalt anerkendte kunstner Ai Weiwei, giver denne massive migration et stærkt visuelt udtryk. Dokumentaren belyser både flygtningekrisens kolossale omfang og dens dybe, personlige konsekvenser for mennesker.

Human flow

My Afghanistan - Life in the forbidden zone

Nagieb Khaja er dansk journalist med afghanske rødder. Han mener, at Vesten træffer beslutninger om Afghanistan baseret på dyb uvidenhed om landet og dets indbyggere. Nagieb er en mand med en mission. For nogle år siden rejste han selv ind i den forbudte zone for at nuancere det forsimplede mediebillede af landet, men han endte som fange hos Taliban, og undslap kun lige med livet i behold. På næste rejse medbragte Nagieb 30 mobilkameraer og bad civile afghanere filme sig selv. For første gang bliver vi nu budt indenfor i den forbudte zone. Vi ser det liv, der leves der, med glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt det, der er forbundet med at leve i krigens skygge - hvad enten man er teenager med drømme for fremtiden, er aktiv i kampen mod korruption i lokalsamfundet, eller familieoverhoved med ansvar for alles overlevelse.

Mit Afghanistan

'Håbets Havn' er en film, som begynder sin fortælling om 2. Verdenskrig, dér, hvor de fleste beretninger om krigen slutter, nemlig ved Befrielsen. Det er en film, som handler om hvad det betyder for mennesker, der som børn undslap krigen med livet i behold - hvad det betyder at have haft så voldsom en oplevelse. Filmen er båret af håb og glæde, og den kaster lys over en helt særlig epoke, samtidig med at give indsigt i, hvad det vil sige at komme videre efter et liv som forfulgt.

Håbets havn

I 2. verdenkrigs sidste måneder blev tyskerne drevet på flugt og 200.000 af dem endte i Danmark. Ved kapitulationen overgik forsorgen af dem til de danske myndigheder, der sørgede for oprettelsen af flygtningelejre. Disse lejre kom i indtil 4 år til at tjene som hjem for de mange mennesker, og man ser i filmen, hvorledes livet levedes i en række flygtningelejre.

Tyske Flygtninge i Danmark

Chips and liver girls

Om moderne kærlighed, sex og sugar daddys i Ugandas storby Kampala. Filmen udforsker fænomenet 'transactional sex', der handler om udvekslingen af seksuelle og økonomiske ydelser imellem kvinder og mænd. Et fænomen der er udbredt i Østafrika.

Sugar Daddy's fastfood-piger

Blandt de polske flygtninge, der kom til Danmark i 1969 var filminstruktør og -fotograf Wladyslaw Forbert. Her skildrer han mødet med sit nye fædreland. Filmen er en fabulerende fortælling om nydanskeres syn på Danmark.

Inspiration