15 Minutes - The Dvor Massacre

Ganske få meter fra et kompagni af danske FN-soldater blev ni handicappede serbere og kroatere koldblodigt myrdet i det tidligere Jugoslavien den 8. august 1995 af ukendte gerningsmænd. Ifølge FN mandatet, som de danske soldater skulle operere under, måtte danskerne kun bruge våben i selvforsvar. Derfor var det op til én dansk officer at træffe den altafgørende beslutning: At give ordre til at skyde eller følge FNs mandat og undlade at gribe ind. Massakren i Dvor følger daværende stabskompagnichef Jørgen Kolds rejse tilbage til Balkan til stedet, hvor han for 20 år siden måtte træffe sit livs vanskeligste beslutning. Her bliver han konfronteret med fortiden og møder de involverede krigsherrer og ikke mindst de efterladte til massakrens ofre. I filmen stilles han overfor det vanskelige spørgsmål: Havde han overhovedet noget valg, og blev han og de danske soldater i virkeligheden svigtet af FN?

Massakren i Dvor

De tre unge fyre Casper, Jakob og Kristian er hinandens bedste venner. De er naboer, de er sammen om alt og ses dagligt. Deres venskab er i høj grad baseret på humor og ironi, og de er fælles om en stor interesse for damer, sex, fest og farver. De har også et alvorligt grundvilkår tilfælles. De lider alle tre af muskelsvind, og betegner sig selv som 'svindlere', der formår at få det bedste ud af livet og tusker sig til glæde, nærvær og sjov i et liv, hvor det ellers synes umuligt. De lever et liv spændt fast i en kørestol med apparater, der puster luft i deres skrøbelige kroppe.

Svindlerne

Da adoptivbarnet Sabrina var 9 år, var hun involveret i en alvorlig trafikulykke. Hendes danske mor døde, men Sabrina overlevede mirakuløst. Hun blev livsfarligt kvæstet og lå i koma et halvt år. Siden har hun trukket vejret gennem en respirator, sidder i kørestol og er afhængig af et hjælperteam 24 timer i døgnet. Men Sabrina er stærk og stolt og har et klart budskab: ”Filmen om mig, skal handle om at være det, de kalder et trafikoffer. Min mor døde på stedet og selv lå jeg i koma et halvt år. Jeg kan ikke bevæge mig, men jeg har min stemme og min blog, og jeg kan råbe jer op!”

Sabrinas blog

I august 2015 satte syv drenge sig for at bevise, at man med egen viljestyrke og gode venner er i stand til at bestige Nordens højeste bjerg ”Galdhøpiggen” - selv med et svært handicap. Idéen til ekspeditionen udsprang af Jacob Riis’ brændende ønske om at få ekstreme oplevelser i naturen. Alle drengene har gået på Egmont Højskolen, og det var her Jacob sammensatte sit team, som skulle hjælpe ham med at opfylde sin store drøm.

Riis ekspeditionen

We could be heroes

Op til de Paralympiske Lege i Rio 2016 opfordrer verdensmesteren i ”siddende kuglestød” Azzedine Nouri, sin barndomsven Yousseff til at tage imod udfordringen om at kvalificere sig til Legene. På trods af at de hverken har rammerne eller adgang til formel træning går de efter guldet. Gennem de to unge mænds tætte venskab fortæller denne varme prisvinder-dokumentar om den udstødtes kamp, som bunder i længslen efter at opnå det ekstraordinære for endelig blot at kunne få de samme rettigheder og muligheder som mennesker uden handicap derhjemme, i Marokko.


De uønskede helte

Har det en pris, når videnskaben trodser evolutionen? Vi er en verden af velskabte, fejlfrie og velfungerende mennesker. Med genteknologi kan vi spore og fravælge det uønskede og uperfekte. Journalisten og komikeren Jacob Yoon Egeskov Nossell er spastiker, han burde allerede fra fødslen være 'fravalgt' af både forskere og forældre. Nu er han i realiteten en belastning for samfundsøkonomien og i bedste fald et interessant studie for videnskaben. Med et intakt intellekt, der er fanget i et svækket kropshylster, er han selveste legemliggørelsen af normalitetens dilemma; Han er for handicappet til at være normal og for normal til at acceptere sig selv som handicappet. I sin jagt på at forstå sin egen skæbne, sætter han sig for at udfordre normalitetsbegrebet og sin egen manglende formåen. Han vil påvise, at hans liv er værd at leve.

Naturens uorden

De fleste mennesker har fem sanser. Peter har kun tre, da han mistede både syn og hørelse som nyfødt. Hans familie må derfor se og høre verden for ham. I dag er Peter 29 år og hans behov er så særlige, at han bor fuldtid hos sine forældre. Da hans mor, Jonna, for fire år siden blev diagnostiseret med kræft, medførte det at en større tankeproces blev sat i gang: Hvad skal der ske med hendes 29-årige døvblinde søn, når hun ikke er der mere? Hjælpen fra det offentlige er ikke tilstrækkelig, og det er derfor op til Jonna, Peters far, Jørgen, samt hans søster Christine at klare deres udfordrende hverdag på egen hånd.

Skyggebarn

Bagmanden bag streetart navnet Zusa giver sig nu til kende i dokumentarfilmen "Zusa Street", der følger den kunstneriske proces fra værksted til væggavl. Og få havde nok gættet, at kunstneren selv sidder lænket til en kørestol med sklerose.
Zusa - fire farvestrålende bogstaver, placeret højt på nøje udvalgte locations i København. Den danske graffitilegende Anders Thordal er bundet til en kørestol efter 16 år med Sclerose. Zusa kommer af ordet zusammen for Anders er afhængig af sine hjælperes hænder til at kunne udleve sin streetart. Dokumentaristen Tao Nørager tog jobbet som handicaphjælper for at lave en film om sit gamle graffiti idol.

Zusa street

Dreaming of a Family

Per er 55 år. Efter et liv som misbruger forsøger han at samle stumperne og skabe en rigtig familie. Per blev stoffri, da han fik datteren Ilse med misbrugeren Christina, som er psykisk handicappet, men magtede ikke forældre-ansvaret alene, da forholdet til Christina gik i stykker. De sidste 8 år har Per haft sin datter hver anden weekend. Resten af tiden bor Ilse hos sin plejemor. Nu har Per fået konstateret dårligt hjerte og synes at Ilse skal have mere kontakt til sine biologiske forældre og kontakter Christina, som stadig er misbruger. Alligevel forelsker de sig igen i hinanden og Pers drøm om en familie får nyt liv. Christina har dog ikke så let ved at slippe stofferne og plages stadig af psykisk ustabilitet. Udover det står Torben fra Kommunen på sidelinjen. Han skal vurdere om Pers realisering af sin drøm vil skade Pers datter for meget og skal derfor være klar til at sige stop. Pers udfordring bliver så at forsøge at balancere alle parters behov for at nå i mål.

Drømmen om en familie

Mark på 27 og Martin på 23 har begge fået deres ben sprængt af under deres udsendelse som soldater i Afghanistan. For dem begge har militæret været målet og meningen med livet, men da de vender hjem fra krigen, er de ikke længere de uovervindelige, patriotiske soldater, som da de drog af sted. Nu skal de genfinde selvrespekten og redefinere deres liv i et samfund, der ikke anerkender deres projekt. Filmen følger de to igennem deres fysiske og psykiske udfordringer i deres nye hverdag, hvor manglen på action og det tidligere tætte soldaterkammeratskab er mærkbar. Mark kæmper en opslidende kamp med fantomsmerter på Rigshospitalets Fysioterapi, mens han drømmer om et liv med kæreste og hus. Martin drømmer trods sit svære handicap om at vende tilbage til Afghanistan, som er det eneste sted, hvor han føler, at han gør en forskel. Men han er alene om at tro på sit projekt, og i stedet bliver han sat til meningsløst arbejde hjemme på kasernen.

De sårede

Så himla annorlunda

"Jeg elsker ham præcis, som han er, men jeg hader, at vores familie er så himmelsk anderledes!" - sådan siger Rebecka, 12 år, søster til en handicappet lillebror. I hendes alder er det livsvigtigt at være 'rigtig', og hun kæmper med stirrende blikke i skolen, voksenverdenens medlidenhed og mange modstridende følelser. Ikke mindst den forbudte følelse af ikke at kunne være alle sine egne tanker bekendt. Hun elsker jo sin bror. Gennem Rebeckas dagbøger og 'magiske verden' viser filmen, at angsten for ikke at være normal findes i os alle og fortæller med indsigt og humor om at være søskende til et handikappet menneske. Filmen er blevet til i et samarbejde mellem to forældre, der begge har et handicappet barn med en rask søskende; den ene er instruktøren selv, den anden er Rebeckas mor. Filmen er dokumentarisk i sin fortællestil med dramatiserede indslag og animation.

Så himmelsk anderledes

Filmen skildrer nogle af de følelser forældre til børn med et fysisk handicap har. I nuancerede portrætter, fortæller børnenes forældre om chok, sorg og kriser. Om kaotiske og tabubelagte følelser. Om accept. Og om glæde. Forældrene berører også emner som søskende, balancegangen mellem at overbeskytte sit ”særlige” barn og behandle det normalt, og om forsøget på at fungere som en normal familie, i et ikke altid forstående behandlersamfund.

Velkommen til livet : om familier med handicappede børn

Et portræt af tre unge med et fysisk handicap, deres søskende, samt et forældrepar.

Når det unormale er helt normalt

En række portrætter af børn, unge og voksne med handicap, som bruger ridning som fysisk terapi, styrkelse af selvtilliden og for nogle er det også blevet en stor fritidsinteresse.

Du søgte efter "handicap"

14 resultater