I 'Om 100 år' modtager Charlotte et højtideligt opkald fra sin far, Henning. Tiden er kommet. Et barndomsløfte dukker frem i hendes erindring — et løfte om, at hvis livets lys nogensinde skulle slukkes for ham, ville hun hjælpe ham på rejsen hinsides, men først når der var gået hundrede år.
Charlotte begiver sig ud på en smertefuld rejse til sin fars hjem. Hennings sind er stadig klart, men hans ønske hænger i luften. Han ønsker mere end blot en afsked; han vil have en række sammenkomster, hver især et hjerteligt farvel med kære venner og familie.
Splittet mellem ønsket om at holde sit løfte og sine egne følelser, accepterer Charlotte tøvende sin fars anmodning. Hver middag bliver et lærred, hvor følelser maler levende minder, og bittersød latter blander sig med tårer.
Efterhånden som tiden går, og hver sammenkomst folder sig ud, fordyber Charlotte sig i sin fars arv og opdager historier og forbindelser, hun aldrig kendte til. Og selvom håbet blusser op om, at disse fejringer måske kan tænde et nyt livsmod, svæver det uundgåelige stadig i baggrunden.


Om 100 år

Helge bor alene i en provinsby, hvor han mere eksisterer end lever. Modvilligt går han med til at aflevere en jakke til Bjørn, en rodløs teenager, mod at Bjørn hjælper ham med at rydde skuret. De arbejder i tavshed, mens støvet og det usagte lægger sig tungt mellem dem. Senere deler de et måltid. Bjørn nævner, at han er forældreløs, og stilheden mellem dem ændrer sig. Da Bjørns venner dukker op, ender det i slagsmål. Helge falder, blødende, og Bjørn tøver — men bliver. Den nat taler Helge om sin datter, om drukken, om hukommelsen der smuldrer. Bjørn lytter. Det er ikke en forsoning. Ikke et venskab. Men det er noget.

Du søgte efter "Hektor Bille Hornsleth"

2 resultater

Om 100 år

Alt det vi glemmer