Danmarks vigtige nabo mod syd
Angela Merkel takker af efter 16 år på posten som kansler i Tyskland, når der er valg søndag den 26. september. Merkel har været en stærk kansler i Tyskland og Europas uofficielle leder, men det er nu tid til en ny politisk æra. Vi har i den anledning samlet en række gode tyske film, der giver forskellige vinkler på det tyske folk og deres historie. ’Flugten fra Østtyskland’ er den nervepirrende historie om de østtyske familier Strelzyk og Wetzel, som i hemmelighed konstruerede deres egen luftballon, for at flygte fra det østtyske diktatur til frihed i vest. ’Forfalskerne’ var KZ-fanger med talent for svindel. For at redde livet begik de verdenshistoriens største møntfalskneri. I ’Bølgen’ undervises en gruppe gymnasieelever i nazismens fortrædeligheder. De tror ikke på, at det ville kunne ske igen!