Filmtur til Island
Målt på indbyggertal er Island at sammenligne med Aarhus Kommune. Det er et lille land, men det har en stor og blomstrende filmindustri og en lang og fin tradition for finurlige og fængslende film.
”En hvid, hvid dag” er en fortælling om maskulin sorg, bitter hævn, ubetinget kærlighed og islandsk mentalitet. Filmen er instrueret af Hlynur Pálmason og er en morsom og seværdig perle. Hovedrolleindehaveren Ingvar Sigurðsson vandt en Rising Star award på Cannes Filmfestivalen sidste år.