Nu kan du se knap 400 danske dokumentarer og korte fiktionsfilm på Filmstriben. Der er tale om en bred vifte af film som alle har fået produktionsstøtte af Filminstituttet i løbet af de seneste 12 år, samt enkelte ældre titler. Filmene præsenteres i temaer som ”Sammen og hver for sig”, ”Forfatterne har ordet”, ”Når musikken spiller”, ”Midt i en krigszone” og ”I livets efterår”. Der vil løbende komme endnu flere danske dokumentarer og kortfilm på Filmstriben.