Idealiseret, foragtet og evig eftertragtet. Den forbandede og fortryllende mellemstation mellem barndom og voksenliv. I dag vil alle være unge. Alle vil forstå de unge. Og alle vil have fat i de unge. Men hvad er det, der gør ungdommen så tillokkende? Golden Days Festivalen tager i september et skridt tilbage og giver ungdommen et kulturhistorisk eftersyn. Festivalen undersøger, hvad forskellige tiders ungdomsforståelser- og idealer kan sige os om vores samfund og historie, når vi dykker ned i dette højaktuelle og grundlæggende empiriske emne. For alle voksne har jo en gang været unge.