Gå til indhold
Du kan bruge
Page image

Historien som kulisse

I denne uge byder vi på en stribe film, der udspiller sig under nogle af historiens skelsættende begivenheder. Tag med på en tidsrejse, der starter blandt lejemordere i oldtidens Kina ('Reign of Assassins'), kaster os ud i den engelske konges togt mod Frankrig i 1400-tallet ('Henrik V') og mellemlander på de dansk-vestindiske øer, hvor den danske guvernør egenhændigt beslutter at ophæve slaveriet (' Peter von Scholten'). Derfra drages vi ind i en kærlighedshistorie, alt imens fascismen ulmer i Italien ('Up at the villa'), ind i CIA's fordækte skyggespil i optakten til Vietnamkrigen ('The quiet American') og lander under de voldsomme politiske uroligheder i Seattle i 1999, da Verdenshandelsorganisationen afholdt sit møde i byen ('Battle in Seattle'). Der er noget for alle, der holder af historiske spændingsfilm. Og alt imens vi tæller ned til julen, har vi selvfølgelig også samlet en godtepose med julefilm til hele familien.