Hjerternes fest
Julen er hjerternes fest. Det markerer vi med et par håndfulde danske dokumentarfilm, som skildrer kærligheden og forelskelsen mellem to mennesker. En kærlighed, som kan tage mange former, på tværs af alder og seksuelle præferencer – og en forelskelse, som kan fylde det hele, fra total lykkefølelse til forvirring og usikkerhed.
Se bl.a. 'To må man være', hvor forskellige etablerede par fortæller om deres forhold og ser tilbage på dengang, de mødtes, eller de rørende skildringer af ungdomsforelskelse i film som 'Skål' og 'Skjold & Isabel'. Fælles for filmene i dette tema er, at man kommer tæt på de medvirkende og deres mest intime oplevelser med en dyb respekt for, at de vil dele dem med andre og gøre os alle klogere. Det gælder også de unge par i serien 'Lovesex', og i film som 'Forelsket og forvirret – et år på Tinder' og 'Songs for Alexis'.