Et personligt og mangefacetteret portræt af Grønland formet som en samling indtryk, stemninger og interviews om bla. politisk selvstændighed og identitet.

Menneskenes land

»Hingitaq - de fordrevne« afdækker et af de sorteste kapitler i Danmarks kolonihistorie: tvangsflytningen af en hel befolkning og de efterfølgende løgne fra myndighedernes side, som skulle sløre overgrebet. Det fandt sted i maj 1953 i kølvandet på etableringen af det gigantiske amerikanske militæranlæg Thule Air Base.
I over 30 år lykkedes det de danske myndigheder at holde begivenhedsforløbet skjult. Men i 80erne kunne to danske forskere bringe den første dokumentation for, at der var noget rivende galt. Et undersøgelsesudvalg arbejdede med sagen i syv år, og efterfølgende har den været behandlet ved både Landsretten og Højesteret.
For første gang siden offentligheden fik kendskab til fordrivelsen af Thule-folket, kan hele historien nu fortælles på film ved hjælp af de vidner, som selv oplevede overgrebet.
Indgår som den anden film i serien Magtens Billeder med temaet Kolonimagt.

Hingitaq - de fordrevne

Navarana, en ung, eskimoisk pige, holder hus for sine tre brødre, og hendes brødre imødeser med ængstelse den dag, da hun må forlade dem for at passe en andens spæklampe. De er klar over, at hun har vendt sit sind mod en mand, men de ved endnu ikke, om det er Palo eller Samo, to af bopladsens unge mænd.

Palos brudefærd

Fortællingen tager udgangspunkt i klichéen om grønlænderen, og som fortællingen skrider frem åbenbares portrættet i en lyrisk rejse gennem film og mediers fremstilling og det grønlandske sind og virkelighed, hvor en anderledes identitet toner frem.
I filmen møder vi grønlandske borgere i scener og situationer, hvor de tackler fordommene og klichéerne om sig selv.
Vidste du f.eks. at man sælger omverdenens stereotype forestillinger om grønlænderne, som souvenir til turisterne, når de kommer til Grønland? Eller at grønlænderne har deres eget nationalteater i en tidligere XL­-BYG lagerhal, hvor alle de store klassikere spilles?

Lykkelænder

Winter's yearning

Dokumentarfilm der følger tre personer i den grønlandske by Maniitsoq. Fra 2006, hvor nyheden om at et amerikansk aluminiumselskab planlægger at åbne en fabrik spreder glæde og optimisme i byen, og op gennem årene, hvor det gradvist står mere og mere klart, at det nok aldrig bliver til noget.

Håbets ø

Une année polaire

28-årige Anders Hvidegaard beslutter sig for at tage til Grønland for at arbejde som skolelærer i en lille afsides bygd, Tiniteqilaaq i Østgrønland. Han må lære bygdens mennesker og ikke mindst deres skikke og traditioner at kende for at blive accepteret.

Mit Grønland

Dokumentarfilmen følger fire unge, viljestærke og dynamiske grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men som er uenige om vejen dertil.

Kampen om Grønland

Ukiutoqqami pilluaritsi

Miki er grønlænder, men er vokset op i Sverige. Han tager for første gang til Nuuk for at slappe af og møde familien. Men inden længe bliver han hvirvlet ind i fætter Kunuks venners småkriminalitet.

Krudt & kærlighed

En ekspedition til det nordøstligste Grønlands blotlagte fjorde er rammen om en fortælling om verdens opståen, menneskets undergang og livets fortsættelse.
OBS! Filmen er kun tekstet ved engelsk tale.

Ekspeditionen til verdens ende

Drama om den unge dansker Erik, der rejser til Grønland for at undersøge sin brors mystiske død. Erik er i personlig krise og har et selvmordsforsøg bag sig. Rejsen til Grønland bliver også en søgen efter egen identitet. Hos grønlænderne, der kaldte hans afdøde bror “tukuma”, dvs. “den, der altid har travlt”, finder han en helt anden livsmåde og helt andre værdier. Her leves livet i pagt med naturen.

Tukuma

Ivalu er væk. Hendes lillesøster leder desperat efter hende men faren er ligeglad. Den Grønlandske natur rummer hemmeligheder. Hvor er Ivalu?

Ivalu

Jan er på flugt fra sig selv efter at være blevet misbrugt af sin far som ung. Nu bor han i Grønland med sin lille familie og arbejder som sygeplejerske. Han føler sig langt væk fra København og sin egen fortid, som han prøver at lægge bag sig. Han længes efter at blive en del af den lokale kultur – at blive en ægte kalak, en ‘skide grønlænder’, udtrykt med lige dele kærlighed og selvforagt. I sin søgen bliver Jan dog mere og mere skødesløs og må til sidst indse, at en konfrontation med fortidens traumer er nødvendig, hvis han skal redde sig selv og sin familie.
Filmen er baseret på den prisvindende forfatter Kim Leines debutroman fra 2007 af samme navn.

Kalak

On the Edge

"Byen ved verdens ende" er et vittigt, overraskende og meget positivt portræt af en isoleret landsby i Grønland bestående af 59 mennesker og 100 slædehunde, som det lykkes at overleve mod alle odds.

Byen ved verdens ende

I 1952 modtages 16 grønlandske børn i deres hjemland efter et år i Danmark. De deltager i et eksperiment, hvor de med dansk sprog og kultur skal være forbillede for Grønlands udvikling fra primitivt til moderne samfund.

Eksperimentet

Sisimiut er det grønlandske navn for byen Holsteinsborg, som her anvendes som synlig repræsentant for det kultursammenstød, Grønland har været skueplads for - mødet mellem den danske industrielle teknik og den grønlandske fangerkultur.

Filmen er den ene af Jørgen Roos' 5 dokumentarfilm fra 1960'erne, hvor han skildrede sit møde med Grønland. De andre er: 17 minutter Grønland, Knud, Ultima Thule og To mænd i ødemarken.

Sisimiut

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Trommedans på Østgrønland

Nuka repræsenterer på mange måder det moderne Grønland og dets subkulturer. Nuka er homoseksuel og ligner en japansk popstar. Han kommer fra overklassen og er en af de grønlændere, der ikke taler landets sprog og som nok er eksponent for mange af Grønlands aktuelle problemstillinger. Og på grund af hans mange forsøg på at provokere og revolutionere, mødes han af en del modstand fra traditionalister. "Nuka Eskimo Diva" er en fortælling om en ung mands kamp for at være den, han er.

Eskimo Diva

Sumé - The Sound of a Revolution

I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse.

Grønland på film