Dokumentarfilm om Grønlandsekspeditionen i 2013. Forskernes private videooptagelser og nutidige stillfotos set fra luften er samlet til en film som viser klimaforandringerne før og nu.

Indlandsisen

On the Edge

"Byen ved verdens ende" er et vittigt, overraskende og meget positivt portræt af en isoleret landsby i Grønland bestående af 59 mennesker og 100 slædehunde, som det lykkes at overleve mod alle odds.

Byen ved verdens ende

Sisimiut er det grønlandske navn for byen Holsteinsborg, som her anvendes som synlig repræsentant for det kultursammenstød, Grønland har været skueplads for - mødet mellem den danske industrielle teknik og den grønlandske fangerkultur.

Filmen er den ene af Jørgen Roos' 5 dokumentarfilm fra 1960'erne, hvor han skildrede sit møde med Grønland. De andre er: 17 minutter Grønland, Knud, Ultima Thule og To mænd i ødemarken.

Sisimiut

Knud hørte hjemme i to verdener, var to mennesker - lyder det præcist rammende i Jørgen Roos klassiske filmværk om polarforskeren Knud Rasmussen (1879-1933), der kortlagde store kyststrækninger i Grønland, grundlagde handelsstationen i Thule og indsamlede sagn og andre vidnesbyrd om eskimoernes kultur i sidste øjeblik, "mens de endnu levede deres eget liv". En livsgerning fremlægges ved hjælp af fotografier, gamle filmoptagelser og tegninger, men »Knud« er frem for alt et følsomt, poetisk portræt af en mand mellem to verdener: Han var velkommen i begge og blev i Danmark kaldt "sejrherren fra det store mørke"men følte samtidig, at eskimoerne var de "rigtige mennesker, nye mennesker". Knud Rasmussen blev fejret og feteret, men bekendte sig især til "ensomhedens styrke og skønhed"!
Filmen er den ene af Jørgen Roos' 5 dokumentarfilm fra 1960'erne, hvor han skildrede sit møde med Grønland. De andre er: 17 minutter Grønland, Ultima Thule, Sisimiut og To mænd i ødemarken.

Knud

Nunasiah

Grønlænderliv og grønlænderromantik fortalt dramadokumentarisk. Filmen viser livet på et udsted, hvor folk bor i tørvehytter og lever af fangst. Man følger en familie, der består af den gamle bedstefader, hans søn, der er fanger, moderen, der er ved at dø af tuberkulose, og de to børn, en pige på ca. 12 år og en dreng på ca. 10 år. Det er svært at fange sæler nok, for havtemperaturen er steget, så man må skifte erhverv til reje- og torskefisker for at overleve. Faderen fanger en sæl. Den deles med alle på udstedet ved et fælles måltid, hvor alle spiser af samme fad. Moderen dør af tuberkulose, og pigen overtager moderens arbejde. 
Drengen har tuberkulose. Han hentes af lægen, der kommer med lægekutteren. Han bliver indlagt på tuberkulosehospitalet (i Jakobshavn?). Filmen skildrer drengens forbavselse over alle de nye ting i byen: Lastbil, skib, husbyggeri, telefon, seng, butik. Imens søger faderen at fange sæl mellem isbjergene fra sin kajak. Det er farligt, for isbjerge kan eksplodere uden varsel og sende voldsomme bølger af sted. Faderen søger om at få et hus i Jakobshavn. Det bevilges af kommunalbestyrelsen. Familien flytter, men den gamle bedstefader bliver på udstedet. Filmen slutter med bestefaderens ord: "Unge hunde kan lære nye ting, de gamle følger de gamle spor". 

Hvor bjergene sejler

Søkort

Effektiv og nøjagtig søopmåling er afgørende for skibsfartens trygge sejlads. Denne vigtige opgave varetages af søværnet i samarbejde med søkortarkivet. Opmålingsarbejdet såvel i danske som grønlandske farvande vises, foruden fremstillingen af søkort.

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Trommedans på Østgrønland

Nuka repræsenterer på mange måder det moderne Grønland og dets subkulturer. Nuka er homoseksuel og ligner en japansk popstar. Han kommer fra overklassen og er en af de grønlændere, der ikke taler landets sprog og som nok er eksponent for mange af Grønlands aktuelle problemstillinger. Og på grund af hans mange forsøg på at provokere og revolutionere, mødes han af en del modstand fra traditionalister. "Nuka Eskimo Diva" er en fortælling om en ung mands kamp for at være den, han er.

Grønlandske film

8film