I et frossent landskab fortæller et barn om en tuschmand, der har skæg og lidt hår på hovedet. En musiker lever et umusikalsk liv. En fængselsbetjent samler på modeltog og længes efter de store have. En sovjetisk kosmonaut sidder i sin rumkapsel i evig orbit og en skytsengel danser i vinden under skyerne. I en række korte nedslag fortæller 5 forskellige piger og kvinder historier om deres fædre. En tråd af fravær og nærvær, længsel og drømme binder de fem historier sammen. Fortællingerne udfolder sig i store tableauer, tegninger, animation & arkivmateriale.

5 fortællinger om en far

Sur l'Adamant

På Seinens bred ved Quai de la Rapée blot et stenkast fra Gare de Lyon ligger Adamant – et i bogstavelig forstand flydende behandlingstilbud indenfor psykiatrien midt i det centrale Paris. Her er der rum – leverum og hjerterum – for skrøbelige individer, der efter modgang i livet og en kamp med indre dæmoner modtages med åbne arme. Her møder vi en række af dagens udsatte, der åbenhjertigt har sin helt egen historie at fortælle med en ofte nærmest sprudlende energi midt i den tristesse, der for en stund lægges til siden for at fokusere på det positive. Troen på at der er noget at se frem til, hvor også dagen i morgen giver nyt håb.
Nicolas Philibert står også bag dokumentaren 'At være og at have' fra 2002 om en enlig lærers dedikerede tilgang til undervisningen på en lille fransk landsbyskole. Nu er Philibert tilbage med en ny film lige så beskeden af statur med et tilsvarende hjerte af guld, som på filmfestivalen i Berlin blev belønnet med intet mindre end Guldbjørnen for bedste film.

Adamant - hjerterum på Seinen

I Sarajevo i efteråret 1998 beretter en række medlemmer fra Sarajevos Filharmoniske Orkester om den overståede borgerkrigs rædsler, og om hvordan de alle i borgerkrigens fire år fandt håb og overlevelse i musikken trods medlemmernes etniske og religiøse forskelle.

Os, der blev tilbage

Rummer vi alle de samme følelser af sorg, glæde, vrede og kærlighed? Er vejen til lykke lige lang eller lige kort? Elsker og hader vi med samme styrke? Føler en ung kvinde med brystkræft den samme smerte som en familie i Mozambique, der mister deres hjem i en oversvømmelse. Har en moderne slave fra Bangladesh, der arbejder i Dubai, den samme frygt som en amerikansk soldat på vej til Irak?
En film om menneskelige følelsers forskellighed og relativitet optaget i større byer rundt omkring i verden, heriblandt Maputo, Tokyo, Dubai, Dallas og København.

Alt er relativt

Min dal

I sommeren 2008 rejste Hans Edvard Nørregård-Nielsen med skonnerten Mira gennem Limfjorden, fra Thyborøn i vest til Hals i øst. Formålet med turen var at samle stof sammen til et stort bogværk om fjorden; En slags kærlighedserklæring til Limfjorden. I filmen sejler vi gennem fjorden, går i land, hvor det er nødvendigt, ser på vigtige steder og hører om Limfjordens digtere. Hans Edvard Nørregård-Nielsen fortæller om Limfjordens betydning som litterært og kunstnerisk arnested. Han taler undervejs med sin medrejsende, fotografen Kirsten Klein, om Limfjorden som motiv og Limfjorden før og nu.

Min dal - tilbage til Limfjorden

'Medicin med fornuft' i serien Go'dag Danmark handler om hvordan man skal bruge medicin samt relationen mellem læge, apotek og patient/kunde. Hvornår og hvordan man skal tage den, og hvilke forholdsregler man skal tage, når man bruger medicin.

Medicin med fornuft

En ny lov fra 2004 vedtager at Christiania skal "normaliseres". Alle bygninger skal fjernes fra voldene. Her fortæller beboerne på voldene deres historie.

Ret og vrang  Ret og vrang : Christianias volde kæmper for livet

Hvad var COBRA? En gruppe eller en sammenslutning af kunstnere, eller som den belgiske digter, Christian Dotremont sagde, "en relativt organiseret bevægelse". Dotremont er hovedfiguren i denne beretning om Co(penhagen)Br(uxelles)A(msterdam), som bl.a. omfattede Asger Jorn, Appel, Constant, Corneille, Alechinsky, Egill Jacobsen og Heerup.

Cobra et après

Geologi

F"Vi ser de geologiske materialer, vi ser de geologiske resultater", konstaterer filmens instruktør, maleren Per Kirkeby, selv uddannet geolog, indledningsvis. Men oplevelserne og forestillingerne om processerne foregår i mennesket, og iagttagelsen er grundlaget for det hele. For ser vi, hvad vi ser? 
Kirkebys film bevæger sig rundt i smukke islandske, grønlandske og danske landskaber. Den følger geologers feltarbejde i det nordligste Grønland med at registrere, indsamle og ordne, men først og fremmest iagttage. Til slut omtales den tyske videnskabsmand, Alfred Wegener, der lancerede tesen om kontinentalforskydninger omkring år 1910. Da han gjorde det, blev den forkastet som barnlig og uvidenskabelig, men i dag er den almindeligt accepteret. Hans antagelse udsprang af fantasien, oplevelsen og intuitionen. Et selvindlysende indfald, kalder Kirkeby det, i sig selv ubeviseligt. Er geologi egentlig videnskab?

Geologi - er det egentlig videnskab?

"Close" undersøger en række situationer mellem kroppe, der rækker ud efter hinanden. Hvor tæt kan man komme? Og kan man nogensinde komme tæt nok på? Hvornår er tæt for tæt, og hvordan gemmer man sig så for den anden? Formen er eksperimenterende og fremstiller kroppenes møde i smukke og anderledes nærbilleder, der undviger den gængse pornografiske fremstilling af nøgne kroppe. I samspil med improvisationer af moderne dansere har instruktør og fotograf arbejdet med en "nærbilledets koreografi". Resultatet er en billedballet, der rummer både skønhed og klaustrofobisk rædsel i sin fremstilling af følelser som angst, nærhed og afstand. Filmen slører forskelle – både mellem kønnene og mellem hetero- og homoseksualitet. "Close" er første del af trilogien "Mismeetings". De to senere film er "Invisible", der iagttager ventende mennesker ved et busstoppested og "Outside", en skælmsk film om menneskets adfærd i den storslåede natur.

Inspiration