En mor til et kræftsygt barn kæmper for at opretholde en normal tilværelse for sin familie. Stine på 37 år er enlig mor til tre piger. Hendes datter Cecilie på 11 år har kræft og har haft det siden hun var 3 år gammel. Cecilie har levet sit halve liv på Rigshospitalet og Stine med hende. Stine kæmper på alle fronter i et ubærligt kaos. Samtidig insisterer hun på at opretholde en slags hverdag for alle sine tre børn. Filmen følger familiens liv, både i hjemmet og på hospitalet, gennem de seneste to år.

En mors kamp for et normalt liv

Utilgivet

Hvordan lever man med det ubærlige? Når det værst tænkelige er sket, og man ikke har andre at skyde skylden på end sig selv?
Doug, Lyn, Norman og Antonio er alle ansvarlige for deres egne børns død. Gennem deres ærlige og dybt personlige beretninger får vi indblik i, hvad det betyder at leve med det, de har gjort. De juridiske, sociale og personlige konsekvenser varierer, afhængigt af køn, social status, sociale netværk og relationer. Men der er noget ved det, disse forældre har gjort, der altid synes at udløse en særlig vrede og fordømmelse. For hvilken slags forælder glemmer sin baby i en bil?
"Utilgivet" udfordrer vores vante forestillinger om skyld, straf og tilgivelse. Filmen er et forsøg på at begribe det ubegribelige, en påmindelse til os selv om at være mindre sikre på, hvad vi ikke ved. 

Utilgivet - skyld i sit eget barns død

Bag krisecenterets trygge mure samler kvinderne kræfter. Dag for dag bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og tager de små skridt, der kan hjælpe dem til at bryde ud af det voldelige forhold, der sendte dem på krisecenter.
Mødre og børn har trukket sig tilbage på deres værelser, alt er stille. Nattevagten tjekker, at alle døre er låst, og de frivillige, der har taget imod dagens opkald på nødtelefonen, kan pakke sammen. Selvom der er roligt bag de beskyttende murene i krisecentret, er livet for beboerne præget af et følelsesmæssigt kaos af sorg, i frygt for fremtiden og længsel. En livsfarlig længsel efter den kærlighed i vis navn, volden mod dem bliver begået. Dag for dag, skridt for skridt arbejder personalet tålmodigt med at hjælpe kvinderne med at bearbejde oplevelserne og genopbygge deres selvtillid, så de kan skabe et nyt liv for dem selv og deres børn - uden vold.

Vold i kærlighedens navn

To dansk-koreanske adoptivbørn vender for første gang tilbage til Korea. Karoline og Thomas bliver ved mødet med deres fædreland og med andre adopterede hvirvlet ind i en storm af følelser, der tvinger dem begge til både at tvivle på og konfronteres med deres egne skæbner og identiteter. "The return" opererer inden for hybrid-genren og er delvist baseret på instruktøren, Malene Chois, egne erfaringer samt andre adopteredes historier, som Malene fik indblik i under indspilningen af filmen i Seoul.

The return

Der er en ekstrem usikkerhed ved at leve tæt på og elske et psykisk sygt menneske, som kan svinge i sit sygdomsforløb og for eksempel blive selvskadende eller udadreagerende. Og det overbelastede system kan have mere eller mindre plads til at hjælpe. Psykisk sygdom er blevet Danmarks nye folkesygdom nummer et, men alligevel er den fortsat forbundet med tabu. Denne film er blevet til i det ellers helt tavshedsbelagte terapirum, hvor fem forældre til psykisk syge voksne børn mødes for at lære at leve med deres vilkår. Børnenes diagnoser er forskellige, men den belastning, som deres forældre lever med, er den samme: De er bundet til børnene i kærlighed og sygdommen er langvarig, måske kronisk.

De pårørende - når ens barn rammes af psykisk sygdom

Raising a school shooter

Når endnu et tragisk skoleskyderi rammer, står nogle forældre overfor en brutal sandhed: det var deres barn, der skød. Jeffs søn Andy skød og dræbte to klassekammerater og sårede tretten andre elever, da han var 15 år. Andy soner 25 år - til livstid. Clarences søn Nicholas dræbte sin lærer og sårede en anden lærer i 1988 og soner livstid. Sues søn Dylan var en af de to drenge bag Columbine-massakren i 1999. Dylan begik selvmord. Gennem dybt personlige historier udforsker filmen skyld, fornægtelse, svigt og ansvar, chikane, sorg, venskab og kærlighed.

Mit barn blev skoleskyder

Et portræt af børn og unge med kræft, samt af deres søskende og forældre. Filmen bryder tabuer og fordomme og ét af formålene er at få familiernes omgivelser til ikke at være helt så bange for at møde andre mennesker i krise og sorg. Åbenhed og imødekommenhed betyder uendelig meget.

Når verden står stille

Et portræt af tre unge med et fysisk handicap, deres søskende, samt et forældrepar.

Når det unormale er helt normalt

Hvad var COBRA? En gruppe eller en sammenslutning af kunstnere, eller som den belgiske digter, Christian Dotremont sagde, "en relativt organiseret bevægelse". Dotremont er hovedfiguren i denne beretning om Co(penhagen)Br(uxelles)A(msterdam), som bl.a. omfattede Asger Jorn, Appel, Constant, Corneille, Alechinsky, Egill Jacobsen og Heerup.

Cobra et après

”Der er nogen familier, hvor der foregår rigtig meget social kontrol i flere generationer. Hvor det stadig er bedstefaren, der skal sige god for det ene eller det andet, ” siger Khaled Mustafa om det sociale pres mange unge mænd med indvandrerbaggrund er udsat for. I filmen 'Vi ved, hvad der er bedst for dig' fortæller fire mænd med indvandrerbaggrund deres historier om, hvordan de selv har været udsat for, eller har udsat andre for socialt pres i forbindelse med kærester og ægteskab, uddannelse, religion og påklædning. For Alaa Garathi gik det så vidt, at hans forældre forsøgte at bortføre ham til Irak.

Inspiration