Menneskets fascination af såkaldte vanskabninger, har dybe rødder i vor fælles fortid. På baggrund af den historiske samfundsudvikling fra antikken og frem til i dag, portrætterer filmen en række mennesker der lever med alvorlige fysiske misdannelser. Samtidig lægges der op til en etisk debat om den moderne genteknologis muligheder for at frasortere "genetiske fejltagelser" allerede i livets tidligste faser.

Gaias børn

"En god død" konfronterer os med et af de mest forankrede tabuer i vores samfund: Døden. Filmen følger skarpt tre kvinders sidste tid på et hospice, sidste stop før døden. Gennem kvinderne får vi et indblik i hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Vi hører om deres sidste drømme, og vi er tilstede, når de finder ordene til at sige "Undskyld" eller "Jeg elsker dig". Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke. En god død en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel beroligende, munter og håbefuld. I filmen afmystificeres døden. Vi bliver klogere på kvindernes og de pårørendes sorg, men ser også, hvordan det mindste fremskridt og bedring kan skabe et muntert øjeblik.

En god død

Kan man springe ud som præsident og skabe et nyt og demokratisk Somalia efter 47 år i Danmark? Det tror den 67-årige Ahmed Dualeh, da han pakker sin kuffert i Danmark og sætter kursen mod det land, som han mere end noget andet drømmer om at være med til at genopbygge ud fra de værdier, han har lært at sætte så stor pris på i Danmark. Men drømmen skal vise at ligge langt fra den somaliske virkelighed. Modstanden er stor, og sejrene få. Og samtidig skrider hans faste fundament under fødderne på ham, som tiden går. Han glider længere og længere væk fra sin familie i Danmark. Men spørgsmålet er om Dualeh kan slippe drømmen om at genrejse sit barndomsland, og hvilken pris han er villig til at betale?

Præsidenten fra Nordvest

A german life

Brunhilde Pomsel (1911-2017) Goebbels sekretær i Propagandaministeriet under 2. verdenskrig fortæller, hvordan hun tilfældigt kom ind i magtens centrum i det nazistiske styre som Goebbels' sekretær, og hvordan hun lukkede øjnene for det onde, hun selv var en del af.

Et tysk liv

Blood in the mobile

Det afrikanske kontinent er kendt for sin rigdom på mineraler. I Congo findes bl.a. et mineral, som bruges i produktionen af vores mobiltelefoner. Landet plages af en borgerkrig, som allerede har kostet 4 millioner liv. Med livet som indsats drager instruktøren og aktivisten Frank Poulsen til Congo for at finde sandheden om vores mobiltelefoner. Han får adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejder i dagevis under jorden i smalle gange. Minen styres på skift af konkurrerende militser. Filmen er en rejse ind i skyggesiden af vores forburgersamfund og stiller en række spørgsmål: hvor langt rækker ansvar? Føler mobilselskaberne ansvar? Gør vi som forbrugere? Og helt konkret: kan forholdene i minen ændres?

Blod i mobilen

A decent factory

Instruktør Thomas Balmès følger verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, i sit forsøg på at forstå udfordringerne med at være "en bæredygtig virksomhed". Nokia opererer i lande, hvor børnearbejde, krænkelse af menneskerettigheder og korruption er dagligdag, og stilles derfor i stigende grad over for kritiske spørgsmål til virksomhedens etiske og sociale ansvar. Filmen følger Hanna Kaskinen, Nokias etiske konsulent, på hendes rejse til Kina for at se nærmere på Nokias underleverandører i det perspektiv. Tilsyneladende er social ansvarlighed stadig et ukendt fænomen for de britiske og kinesiske ledere. Dag ud og dag ind arbejder unge piger på samlebånd for mindre end mindstelønnen, og de betaler for fabrikkens elendige mad og for at sove på ottemandsværelser. I usminket direct cinema-stil registreres forholdene, og sammenstødet mellem kulturer og mellem etik og profit bliver indlysende.

En anstændig virksomhed

I Bundelkhand i Indien er en revolution i sin vorden blandt de fattigste af de fattige. De fyrige kvinder i Gulabi Gang giver sig selv helt og fuldt for at tage kampen op mod kønsbestemt vold, kasteundertrykkelse og udbredt korruption.

Gulabi-banden

De fleste ved at, når man får en dom ved retten, skal man ind og afsone. Men når man bliver løsladt efter at have afsonet en fængselsdom, er man så en fri mand? Kan man starte på en frisk? Som udgangspunkt er svaret ja.
Men det er ikke så enkelt! Love besværliggør ofte resocialiserings processen. Spørgsmålet er om de kriminelle i virkeligheden bliver fastholdt i deres løbebane? Om de overhovedet får chancen for at vise at de gerne vil videre med deres liv?
En tidligere indsat har lavet filmen 'En chance til'.




En chance til

I Nicaragua er abort forbudt ved lov. Selv hvis en graviditet risikerer at koste en kvinde livet, vil hun blive fængslet for at vælge en abort. Denne situation er resultatet af en pagt mellem Nicaraguas præsident, den tidligere socialistiske revolutionære Daniel Ortega, og den magtfulde katolske kirke. Filmen bringer publikum helt tæt på de udsatte kvinder i Nicaragua og de modige mennesker, der forsøger at hjælpe kvinderne og bekæmpe konsekvenserne af dette politiske spil om magten.

Mord

Good Things Await

Niels Stokholm er en af de mest idealistiske landmænd i bondelandet Danmark. Hele hans livssyn handler om at skabe bæredygtighed og om at leve i harmoni og respekt for naturen på det biodynamiske landbrug, Thorshøjgård, i Nordsjælland. Niels og hans kone Rita producerer råvarer til flere af de bedste restauranter i Danmark, - her henter Danmarks førende kokke de unikke råvarer, som er med til at placere Danmark synligt på det gastronomiske verdenskort. Men deres idealisme og måde at drive landbrug på, er en torn i øjet på myndighederne. Med regulativer og forordninger i hånden truer de Niels med at fratage ham retten til at have dyr på gården og det kan koste ham muligheden for overhovedet at drive landbrug på Thorshøjgård. For Niels er gården og hans dyr ikke noget, der er begrænset til hans levetid. Han har visioner for fremtidige generationer og ønsker, at den jord han efterlader, også skal være frugtbar til glæde for mennesker i de næste tusinde år.

Inspiration