Om krig og kærlighed
Trine Dyrholm har hovedrollen som den sønderjyske mor, Erna, i ’Erna i krig’. Erna vil gøre alt for at beskytte sin 17-årige enfoldige søn Kalle som bliver indkaldt til krigstjeneste under 1. verdenskrig. Hun beslutter sig for at udgive sig for at være en mand og drage afsted til fronten sammen med Kalle og et regiment af sønderjyske landsmænd. Filmen er en fortælling om en usædvanlig kvinde, der ikke vil lade en krig hindre hende i at kæmpe for det, hun har kært. Det handler om stor moderkærlighed, eller gør det? Er mor Erna den, hun giver sig ud for at være?
Henrik Ruben Genz har instrueret filmen, efter roman af Erling Jepsen.