Gå til indhold
Du kan bruge
Page image

Persondata

Når du anvender Filmstriben, bliver dine personoplysninger behandlet af det offentligt ejede aktieselskab, DBC Digital A/S (DBC). Læs mere om behandlingen af dine personoplysninger her.

Persondata

Når du anvender Filmstriben, bliver dine personoplysninger behandlet af det offentligt ejede aktieselskab, DBC Digital A/S (DBC).

Formål med behandlingen

Formålet med behandlingen er på vegne af folkebiblioteket i din hjemkommune at stille filmmateriale til rådighed, jævnfør den kvoteaftale din hjemkommune har indgået med DBC.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Når du logger ind, behandler vi oplysningerne fra dit login, dvs. dit lånernummer (oftest CPR-nummer), information om bopælskommune samt information om, hvilket bibliotek du er oprettet som låner på.

Dit lånernummer henter vi fra de oplysninger, du indtaster, når du logger ind. Din bopælskommune henter vi via dit lokale bibliotek. De bekræfter din identitet med et unikt bruger-id. Vi registrerer desuden dit forbrug på Filmstriben, jævnfør den kvoteaftale der er indgået med din hjemkommune. Såfremt du ønsker at gemme favoritter, lister og ratings, registrerer vi disse som profiloplysninger, som tilknyttes dit bruger-id.

Hvem behandler dine personoplysninger?

Dine loginoplysninger behandles af DBC gennem en single sign on løsning, som DBC er leverandør af til KOMBIT på vegne af de danske folkebiblioteker. Forbrugsregistreringen knyttes til dit CPR-nummer og opbevares i 42 dage, hvorefter den anonymiseres. Registrering af dit forbrug opbevares hos DBC, dog er der en krypteret udveksling af lånernummer med Inlead Aps, som er databehandler på vegne af DBC. Profiloplysninger behandles af Inlead Aps

Retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysningerne i login-funktionen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e om behandlinger, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse. Tilsvarende gælder for forbrugsregistreringen. Profiloplysningerne behandles på grundlag af dit samtykke. Du kan til hver en tid slette din profil.

Dine rettigheder

Det er DBC, der er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Du har altid mulighed for at kontakte DBC, såfremt du ønsker indsigt i behandlingen af dine personoplysninger. Du kan anmode om berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger samt om begrænsning af behandlingen af personoplysningerne. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod folkebiblioteket i din hjemkommunes behandling af dine personoplysninger i forbindelse med login-funktionen af grunde, der vedrører din særlige situation.

Kontakt om behandling af personoplysninger

Har du spørgsmål til behandling af dine personoplysninger, kan du henvende dig til DBC's kundeservice her.

Læs mere om DBC’s privatlivspolitik.

Klagemulighed

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, skal dette ske til Datatilsynet. Datatilsynets kontaktoplysninger er:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00