Laura, Tomas og Christian hungrer alle efter en følelse af intimitet, som de samtidig frygter. De arbejder med gamle mønstre, forsvarsmekanismer og tabuer med henblik på endelig at kunne føle sig frie og klar til at opnå intimitet med andre mennesker. Vi følger dem i deres søgen, og også instruktøren sætter sig foran kameraet og deler sine tanker og følelser med os. ”Touch me not” undersøger, hvordan vi mennesker kan finde sammenhørighed på de mest uventede måder, og hvordan vi kan elske andre, uden at miste os selv i processen. 
Filmen vandt guldbjørnen i Berlin under stor debat, for her er virkelig en film, der udfordrer, provokerer og sætter tanker i gang - både om menneskets natur og om forhold til vores egen krop, køn og seksualitet. ”Touch me not” vil røre publikum, omfavne det, kærtegne det og sommetider slå det direkte i ansigtet; alt sammen for at få publikum til at se filmens karakterer – og hermed sig selv – i øjnene.


Touch me not

’Gunda’ er en enestående smuk film, som har meget på hjerte, og som på fascinerende vis formidler det helt uden ord. Den russiske mesterinstruktør Viktor Kossakovsky minder os om, at vi bebor vores klode sammen med milliarder af andre dyr. Han lader kameraet dvæle ved ét enkelt af disse dyr – soen Gunda, og de andre grise, høns og køer, der udgør hendes nærmeste omgangskreds. Der er ingen ekspert-interviews i ‘Gunda’, og filmen er langt fra dokumentarfilmens klassiske konventioner. Men ved at lade os betragte dyrenes adfærd i blændende smukke, sort-hvide billeder lader Kossakovsky os forstå, at der er både intelligens og følelser inde bag trynen, næbbet og mulen.

Gunda

Minderne, nutiden, fremtiden. Fortiden kolliderer med nutiden i den Oscar-vindende instruktør Steve McQueens omfattende fortælling om nazisternes besættelse af Amsterdam. Fra dør til dør følger vi kameraet gennem gaderne, hvor der stadig er spor af både forfølgelse og modstand - og som afspejler stedernes funktion i dag. Resultatet er både forfærdende og livsbekræftende. Minderne kan bruges som meditation, og byen kan bruges som mødested og en indikation på, hvor vi er på vej hen i fremtiden. 



Occupied city

Younis på 13 år bor sammen med sin irakiske familie på et asylcenter i Danmark. Da det bliver varskoet, at familien skal flytte, stikker Younis af og søger tilflugt hos Anton, som han lige har mødt og spillet basketball sammen med.

På flugt

Sammen med sin søster lever den ti-årige Miga et sorgløs liv på Mongoliets uendelige stepper. Familiens 200 heste er hans et og alt. Men da vinteren kommer, med kulde ned til minus 50 grader, dør alle familiens dyr. Sulten og kulden bliver for meget, og Miga's søster stikker af hjemmefra. Miga savner sin søster og sniger sig ombord på nattoget til hovedstaden for at lede efter hende. Her oplever han for første gang storbyen og dermed gadebørnenes verden. De forsøger at hjælpe ham, men politiet jager dem over alt. Den første nat sover Miga samme med sine nye venner under jorden i byens kloak og varmerørskanaler. Udenfor er kulden, politiet og de uendelige gader, men hvor er hans søster?

Migas rejse

Otte nydanskere iscenesætter deres egne historier foran kameraet og udvisker skellet mellem deres virkelige liv og det drama, de skaber. Jeremy Weller er en engelsk teaterinstruktør med speciale i forestillinger, hvor han arbejder med utilpassede unge i workshops og lader de unges egne livshistorier indgå i stykket. Denne metode har han blandt andet brugt til »De andre«, der blev sat op på Betty Nansen Teatret. Et hold danske filmfolk er under skabelsen af »Limboland« oplært i Wellers metode.

Limboland

Aligermaa på otte år sidder på en hest, som er hun født på den. Hun bor sammen med far og mor, store- og lillebror i Mongoliet. På de store stepper, hvor vinden suser, og hvor himlen er et uendeligt, farverigt panorama, lever familien i overensstemmelse med den barske og storslåede natur. Men én drøm har Aligermaa til fælles med mange andre jævnaldrende piger i verden. Drømmen om en hest. I Aligermaas verden betyder heste meget, og derfor ser alle frem til det store, årlige hestevæddeløb, hvor alle børnene deltager. 

Aligermaas eventyr

Vi følger tre kvinder med en udenlandsk baggrund, der har taget en uddannelse. Tyrkiske Nuray Danismaz læser til sygeplejerske, pakistanske Sajida Afzal er ortopædkirurg og malawesiske Jean Petersen er plejehjemsassistent. De fortæller skiftevis om deres baggrund: hvordan de kom til Danmark, og hvilke kampe de har kæmpet for at få en uddannelse.

Kvinder i forandring : en film om indvandrerkvinder og uddannelse

Når unge piger med indvandrerbaggrund kommer i puberteten har de nogen gange andre forventninger til ungdomsliv, kærester og ægteskab end deres familie. Og det sker så, at de bliver truet af æresrelaterede konflikter og tvangsægteskab.
I 'Jeg vil bare være mig selv' fortæller Birgitte Karlsson, som er leder af Etnika om, hvorfor nogle indvandrerpiger, der ikke vil indordne sig under familiens normer må flygte og gemme sig. Vi besøger også socialcenter RED, hvor lederen Anita Johnson fortæller om, hvordan de må skjule både unge kvinder og mænd, som er truet af deres familier, fordi de ønsker at bestemme over deres eget liv. Og vi hører tre piger fortælle deres historier. De er flygtet fra vold, tvangsægteskab og genopdragelsesrejser. De vil bare have lov til at være sig selv.

Du søgte efter "Manden med Cameraet"

9 resultater

Jeg vil bare være mig selv