Tore Bråten har tjent hos fremmede, men drager tilbage til sin fædrende gård, som hans far har drevet dårligt, og hvor alt er i forfald. Den energiske Tore overtager gården og ønsker, at den skal blive den 'storgård', som den var engang - lige så stor som Glomgården på den anden side af elven. Her regerer Ola Glomgården, som er en strid og stejl mand. Han vil have sin smukke datter Berit gift med Gjermund, søn af den rige Berger Haugsett, men Berit og Tore er blevet glade for hinanden, og hun siger til sin far, at hun aldrig vil gifte sig med Gjermund. Men Ola vil have sin vilje og bestiller lysning i kirken og fører præsten bag lyset ved at sige, at lysningen sker med de to unges samtykke.
På rejsen til Haugsett, hvor bryllupet skal stå, stikker Berit af, og hun flytter ind hos Tore og hans forældre på gården. Berit bliver alvorlig syg og er døden nær. Da hun bliver rask igen, søger hun forsoning med sin far, som nægter. Men Berit giver ikke op, og med præsteparrets hjælp opnår hun sin fars tilladelse, så de unge kan gifte sig.

Glomdalsbruden

Die Gezeichneten

Historien udspiller sig under den russiske revolution i 1905. Pigen Hanne-Liebe bor i den jødiske ghetto i en russisk landsby. Hun er gode venner med den ariske dreng Fedja, som senere viser sig at være anti-semit og støtter jøde-udrensninger. Deres veje krydses på skæbnesvanger vis i Sankt Petersborg, hvortil Hanne-Liebe har fulgt sin elskede Sascha, der har meldt sig under de revolutionæres røde faner. Politispionen Rylowitsch sladrer om hende og Sascha, og hun bliver sendt tilbage til sin landsby. Men forfølgelserne stopper ikke; Rylowitsch indleder en pogrom.

Elsker hverandre

I et vestjysk sogn er grundtvigianeren Morten Borgen den største gårdejer. Den mellemste af hans tre sønner, Johannes, er blevet sindssyg og tror, han er Jesus. Den yngste søn kan ikke få lov at ægte datteren af den lokale indremissionske leder, Peter Skrædder. Da den ældste søns kone, Inger, dør i barselsseng, beder hendes otteårige datter Johannes, om ikke han vil vække moderen til live igen. Barnets enfoldige tro får ham til at udvirke det mirakel, der gør de interne kirkelige modsætninger ligegyldige.

Ordet

Mens heksejagterne er på deres højeste i 1600-tallets Danmark, forelsker den unge præstekone Anne Pedersdotter, hvis mor i sin tid stod anklaget som heks, sig i sin meget ældre mands søn, Martin. Annes svigermor er imod den uhellige ungdommelige alliance og søger at overbevise præsteskabet om, at også Anne står i kontakt med djævelen. Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente. Da Anne ønsker sin mand død, og ønsket går i opfyldelse, ender hun fortvivlet med at dømme sig selv til bålet.

Vredens dag

En ung mand, Allan Gray, ankommer til en kro ude på landet. Samme aften får han besøg af en ukendt mand, der beder ham om at hjælpe med at frelse en ung pige, der er i fare. Hun viser sig senere at være den ukendte mands datter. Kort efter bliver den ukendte mand, der bor på et stort gods, myrdet, og den unge mand må selv prøve at komme den unge pige til undsætning. Derfor giver han blod til en transfusion, forhindrer den syge kvinde i at tage gift, befrier hendes søster, der er bundet til en seng, og drager til sidst bort med hende. Desuden er det lykkedes ham at standse den forbandelse, der hvilede over egnen, ved sammen med tjeneren at drive en jernpæl gennem en gammel kvindelig vampyrs hjerte. Derefter sørger tjeneren for, at hendes medskyldige, lægen, bliver kvalt - i mel (fra "Carl Th. Dreyer født Nilsson" af Martin Drouzy, 1982).

Vampyr

Gertrud er gift med politikeren Gustav og har et forhold til den unge musiker Erland. Før ægteskabet havde hun et forhold til digteren Gabriel. Alle tre er mænd for hvem arbejdet har højeste prioritet, mens det for hende er kærligheden. Derfor bryder hun med dem alle og vælger selvstændigheden. Mange år senere ser den gamle Gertrud sammen med vennen Axel tilbage på sit liv.

Gertrud

La passion de Jeanne d'Arc

Carl Th. Dreyers skildring af retssagen mod Jeanne d'Arc i 1431 er en milepæl i filmhistorien. Filmen var banebrydende med sit intense psykologiske portræt af en religiøs helgeninde, der bliver en brik i et storpolitisk spil og ofrer livet for sin tro. Samtidig var filmen stilistisk nytænkende med sin sublime brug af ubarmhjertigt skarpe nærbilleder, der sætter fokus på det menneskelige ansigt, hvor de sjælelige dramaer udspiller sig med voldsom intensitet. Som Dreyer sagde: "Alt menneskeligt udtrykkes i ansigtet, idet ansigtet er sjælens spejl".

7 resultater

Jeanne d'Arc's lidelse og død