Filmen skildrer Dansk Røde Kors' indsats i forhold til de ungarske flygtninge i 1956. I efteråret forsøger Dansk Røde Kors at sende en ambulance til Ungarn i forbindelse med den sovjetiske invasion. Ambulancetoget bliver nægtet adgang og må blive i Østrig for at hjælpe de ungarske flygtninge der. Først i november får Røde Kors lov til at komme til Budapest med et lazaret med 150 sygeplejersker og læger. I de 16 dage Røde Kors står for lazarettet i Budapest bliver der uddelt 82.000 portioner mad. Den 3. december 1956 bliver lazarettet overdraget til almindelig hospitalsførsel. De ungarske flygtninge i Østrig bliver inviteret til flere forskellige destinationer, deriblandt Danmark. Filmen følger gennem en fiktiv synsvinkel, som er indtalt af Helle Virkner, de ungarske flygtninges tanker om at skulle forlade deres land og fortid og stole på, at fremtiden vil blive bedre et andet sted. I flygtningelejren i Hald Ege fortælles om flygtningenes første jul i Danmark deres anderledes skikke og julesange. Det fremhæves afsluttende, at Røde Kors' arbejde i verden netop går på tværs af nationalitet, religion og race ud fra credoet, at alle mennesker i verden er brødre.

Danmark hjælper Ungarn

Indtryk fra et af de mange områder, hvortil Danmark yder bistand inden for rammerne af den danske udviklingshjælp. I en toårig periode er der stillet tre danske landbrugssagkyndige til rådighed for det syriske landbrugsministerium, og i filmen fortæller en af dem om det arbejde, de udfører.

Arbejdsplads Syrien

Islam sætter sit præg på hverdagen mange steder i verden, men religionens påvirkning er forskellig fra sted til sted. Filmen er udelukkende optaget i Tyrkiet og er ment som ét eksempel på denne livsform. Den er optaget i en mindre by og viser, hvordan livsvilkårene er afgørende for, hvilke sider af islam, der bliver lagt størst vægt på. I et samfund som det tyrkiske, hvor der praktisk taget ikke gives offentlig hjælp ved sygdom, arbejdsløshed og alderdom, bliver religionen først og fremmest betydningsfuld på to områder. For det første styrker den det familiesammenhold, som i mange situationer er af afgørende betydning. For det andet pålægger den menneskene at dele ud af deres ejendom til dem, der trænger.


Islam

Filmen skildrer moderniseringen af Kuwait som et mønster samfund for landene i den arabiske verden. Hver dag kommer, hvad der svarer til, 10 millioner kroner ind i olieindtægter. Indbyggerne betaler ingen skat og har fri adgang til uddannelse og sygehus. Der er fælles skoler for piger og drenge. Det politiske system er stadig domineret af sheik-familierne. De gamle ørkensamfund er stort set helt væk fra Kuwait, velstanden er betydelig. Traditionen findes tilsyneladende kun i musikprogrammerne på TV. Titlen referer til Radio Kuwaits præsentation af alle udsendelser.

Her er Kuwait

Fra indskrifter på lertavler, som fra tid til anden er fundet ved udgravninger i Mellemøsten, har man vidst, at der mellem de to kendte kulturområder - Sumererne ved Eufrat og Tigris og Indus-kulturen - eksisterede et selvstændigt folk, som boede i landet Dilmun. Hvor dette land lå, blev først opdaget i 1953, da professor Globs ekspedition konstaterede, at Dilmuns hovedstad lå på Bahrain. Yderligere bevises eksistensen af Dilmun-kulturen derved, at der fra de 5000 år gamle byer med templer og paladser er fundet mange hundrede møntlignende seglsten. Gennem disse seglstensfund har det været muligt at sammenstykke en "tegneserie", som kan være inspireret af kulturhistoriens første heltedigt »Gilgamesh«. 

5 resultater

Islam

Dilmun

Her er Kuwait

Arbejdsplads Syrien

Danmark hjælper Ungarn