Viggo Mortensen spiller en anderledes far til seks børn. Han har høje idealer om faderskabet og det gode liv og hans formål er at sikre at børnene bliver nogle ekstraordinære mennesker ved hjælp af hård fysisk træning og intellektuel skoling. Viggo Mortensen var nomineret til Oscar for Bedste mandlige hovedrolle i filmen ’Captain Fantastic'.
Blandt ugens nye film er også den rørende og komiske spanske spillefilm ’Truman – venner for altid’, der handler om venskab og kræft og dokumentaren ’Waste Land’ om kunstneren Vik Muniz, som sammen med arbejderne ved verdens største losseplads i Rio de Janeiro indsamler materialer og skaber kunst af dem.