Gå til indhold
Du kan bruge

Prostitution bag sløret

58 min

Lån filmen for 3 point

Prostitution bag sløret

"Prostitution bag sløret" er en film om to unge kvinder i dagens Iran. Minna og Fariba er prostituerede i et samfund, der er domineret af mænd og islamisk lovgivning. Vi følger de to kvinder i løbet af et år, og de fortæller om deres baggrund, og om hvordan svigtende ægtemænd og afhængighed af stoffer langsomt har ført dem væk fra familien og trygge rammer og ud i prostitution. Filmen viser, hvordan mænd indgår midlertidige ægteskaber for at legitimere prostitution, der officielt er ulovligt. 'Sighe' er betegnelsen for et midlertidigt partnerskab, der er tilladt blandt Shia-muslimer. Mænd og prostituerede bliver gift i ned til to timer og undgår dermed at blive straffet. "Prostitution bag sløret" er et nøgent og sympatisk portræt af to kvinders hverdag i et dobbeltmoralsk og lukket samfund.