Gå til indhold
Du kan bruge

- og det var Danmark

1 t 46 min

Lån filmen for 4 point

- og det var Danmark

Skildringen af det danske fodboldlandsholds forvandling fra ubehjælpsomme amatører til legendariske helte i årene 1979-92. En periode i landsholdets historie, hvor holdet vandt, når ingen troede på det, og fejlede, når alle forventede sejr. Filmen er fyldt med optagelser fra de mange afgørende kampe og ikke mindst fra turneringerne EM '84 i Frankrig, VM '86 i Mexico og endelig triumfen i 1992 i Sverige, hvor europamesterskabet blev Danmarks. Filmen er en nyfortolkning af et enormt arkivmateriale fra danske og europæiske tv-stationer med spillere som Allan Simonsen, Preben Elkjær, Morten Olsen, Frank Arnesen, Michael Laudrup og mange flere, og nye interviews med periodens to betydende trænere, Sepp Piontek og Richard Møller Nielsen. De ser tilbage på deres år som landstrænere med nostalgi, kærlighed og stolthed.

Vandt GuldDok-prisen 2008 som Bedste lange dokumentar.