34 min
Med København om natten som ramme, gives et signalement af den del af 1980'ernes ungdomskultur, som kaldes punk, repræsenteret ved no future-generationen. Digteren Michael Strunge, billedkunsteren Lillian Polack, poeten F.P. Jac, skuespilleren Mai Brostrøm og digterne Henrik S. Holck og Bo Green Jensen fortæller om natten som en drøm, om fortid og fremtid, om livet der skal bruges, men også om angst og håbløshed.