33 min
Året er 1975. Eksempler fra landet viser forberedelserne i hjemmet og hos præsten og usikkerheden hos børnene i fortolkningen af begrebet konfirmation. Samtalerne med børnene på 2-mandshånd understreger, at for de fleste er pengene og gaverne det egentlige motiv. Filmen følger hele forløbet fra de første forberedelser, til indkøb af kjole, konfirmationssang, mad til festen frem til selve Den store dag. Uden entydige synspunkter lægger filmen op til debat om et fænomen, som næsten alle 13-14-årige skal tage stilling til.