40 min
Med alderdommen følger en række svære valg som får store konsekvenser for både de gamle og deres pårørende. Hos Anna Bjørslev er hjemmet i opløsning. Hun har besluttet at flytte på plejehjem, og for både hende og hendes pårørende er det vemodigt at skulle pakke barndomshjemmet ned og tage afsked med den store villa, som rummer så mange minder.
Hos Rita og Anders er der også opbrud - omend det blot er for syv dage. Anders skal på aflastning på det kommunale plejehjem, og for første gang skal Rita rejse alene til Rhodos med deres faste rejsevenner. Det kan lyde som den ideelle løsning for ægteparret, men selvom han har rundet de 77, rammes Anders af jalousi, fordi han er bange for at miste hende. Det er ikke en let følelse at håndtere.