57 min
Tolvårige Sebbe og hans ven Kevin har ikke det store held med piger. Faktisk har ingen af dem været i nærheden af noget, der minder om en kæreste. Men da den seje og smukke pige Danni - der egentlig hedder Danielle – og hendes lillebror Dennis flytter ind på opholdsstedet Lindely ved siden af Sebbes hus, sker der noget. Sebbe bliver forelsket - problemet er bare, at Kevin også er blevet forelsket i Danni. Det fører til forvirrede følelser, jalousi og en dramatisk flugt - vejen til det første kys er ikke let. I baggrunden lurer også de voksnes problemer med den svære kærlighed.
Afsnit 3: Danni er sur på Sebbe, fordi han fortalte hendes hemmelighed til Kevin, men hun hjælper alligevel Sebbe mod den 16-årige Frank, der altid er på nakken af Sebbe. Sebbe og Danni bliver gode venner igen, men samtidig finder de ud af, at en plejefamilie gerne vil have Dannis lillebror - men ikke hende. Danni stikker af fra opholdsstedet Lindely, og Sebbe skjuler hende i kælderen. Da den jaloux Kevin opdager gemmestedet, er Danni ikke længere i sikkerhed...
Afsnit 4: Sebbe og Danni er stukket af hjemmefra og har "kidnappet" Dannis lillebror Dennis. De tre børn skjuler sig på et forladt husmandssted langt ude på landet, som Danni og hendes lillebror har arvet efter deres fars familie. De tre børn forsøger at klare sig selv og overleve på egen hånd, men spørgsmålet er, hvor længe de kan klare sig uden at blive opdaget og blive kærester...