1 t 29 min
John (Jack Reynor) bor med sin mor Jean (Toni Collette) i et socialt boligbyggeri og tjener til livet som taxachauffør om natten. En morgen finder John sin mor bevidstløs efter endnu en nat med heftigt drikkeri. Det er langt fra første gang, og Jean afviser igen og igen Johns forsøg på at hjælpe hende med sit alkoholmisbrug og dermed genforene deres splittede familie. Da Jean tilbydes et behandlingsforløb men hverken har forsikring eller opsparing, sætter John alt ind for at skaffe pengene til hendes behandling. Også selvom han må tage illegale midler i brug med et job, der vil forandre hans liv...