51 min
’Shadows - when the past rules the present’ har det kontroversielle udgangspunkt, at det er skyggerne fra holocaust, der ligger som en forhindring for freden i Israel. Filmen giver et sjældent psykologisk indblik i en udvikling, hvor mennesker der alle kæmper for freden bliver fastholdt af skyggerne, mens demokratiet langsomt afvikles omkring dem. Anne Gyrithe Bonne (f.1952) har gennem et par turbulente år med krig fulgt fire prominente israelske jøder, alle mønsterbrydere som stiller spørgsmålet om det er traumerne, der er blevet Israels nationale strategi. Det er en personlig film, men Anne Gyrithe Bonne deler hverken traumerne, konflikterne eller den religiøse baggrund med de fire hovedpersoner.