57 min
Afsnit 1: Mille bor sammen med sin mor, Leila, ovenpå den kaffebar, Leila driver i en nedslidt del af København. Leila gør, hvad hun kan for at få det hele til at hænge sammen - og Mille giver en hånd med, når hun har fri fra skole. Mille trives midt i al tumlen mellem sin mor, sin far og hans kæreste og sin farverige mormor - men hun bruger allermest tid sammen med sin bedste veninde Marie. Lige nu øver Mille og Marie ihærdigt på en fælles sang, som de håber på at optræde med ved skolens sommerkoncert.
Afsnit 2: Milles verden er gået i stykker efter Maries død - selv om de voksne, både derhjemme og på skolen, gør, hvad de kan for at støtte hende. Men det bliver Svendsen, som hjælper hende på vej igen. Og så rykker hendes mormor, Conny, også indenfor i kaffebaren. I skolen må Mille samtidigt finde ud af at tackle både Tobias, som hun skal lave opgave sammen med, og Denise, som ihærdigt forsøger at overtage Maries plads.