1 t 46 min
Året er 1951. Den unge, intelligente, jødiske mand Marcus Messner bor i Newark, New Jersey. For at undgå at skulle kæmpe i Koreakrigen, flytter Marcus til et lille, konservativt universitet i Ohio. Han er lettet over at slippe for familiens omklamrende greb og de mange store planer, som de har for ham.
I starten fokuserer Marcus på sine studier og engagerer sig slet ikke i det sociale liv udenfor undervisningslokalerne. Men så møder han den smukke Olivia Hutton. Hun indvilliger i at tage på date med ham, og Marcus forelsker sig hovedkulds. Marcus’ familie er derimod ikke glade for den potentielle svigerdatter, der har et lettere skandaløst ry. De voldsomme følelser får Marcus til at gå imod de etablerede institutioner, både familien og uddannelsessystemet, der hidtil har udgjort rammen for hans liv. Han undgår kontakt med familien og har et voldsomt opgør med universitetets leder, den autoritative dekan Hawes Caudwell. Marcus må nu finde sig selv og sin plads, og det kræver, at han må tage nogle svære beslutninger.
'Indignation' er baseret på Philip Roths roman af samme navn.