2 t
Nicole Kidman spiller LADP-efterforskeren, Erin Bell, der som ung betjent har været undercover agent hos en kriminel bande i den californiske ørken med en tragisk udgang som resultat. Da bandens leder efter mange år dukker op igen, er Erin tvunget til at opsøge de tilbageværende medlemmer og genopdage sin fortid for én gang for alle at se de dæmoner i øjnene, der ødelagde hendes liv. ”Destroyer” er en enestående moderne noirfilm: fuldstændig kompromisløs i sin skildring af en martret sjæl med udsigt til hævn og med en aldeles blændende Nicole Kidman, som du med garanti aldrig har set hende før.