3 t 25 min
Dokumentarfilm om New York Public Library, der er et af verdens største biblioteker. Det har 92 afdelinger på Manhattan, Bronx og Staten Island og modtager hvert år over 30 millioner online-besøgende. Her møder folk op for at søge viden, diskutere, læse og lytte. Instruktøren Frederick Wiseman, der er et ikon inden for dokumentarfilm, viser, hvor omfattende og varieret livet på bibliotekerne er. Alt fra enhjørninger til Patti Smiths rockmusik og USA's aktuelle raceproblematik diskuteres i filmen på en måde, så man langsomt glider ind i den demokratiske institutions verden og ender med at føle sig som en del af den.
Frederick Wiseman modtog i 2017 en æres-Oscar for sit bidrag til filmkunsten fordi han utrætteligt og nuanceret siden 1967 har skildret almindelige amerikaneres liv, som det udfolder sig i sociale, kulturelle og offentlige institutioner.