Gå til indhold
Du kan bruge

Til Sama

1 t 40 min

Lån filmen for 4 point

Til Sama

Anmelderroste og prisbelønnede “Til Sama” er en rørende og intim dokumentar lavet af den 26-årige mor Waad al-Kateab, der har filmet de sidste dage af kampen om Aleppo i Syrien til sin 1-årige datter Sama, såfremt Waad og hendes mand, der er læge på det sidste hospital i Aleppo, ikke overlever krigen. Filmen er formet som et langt kærlighedsbrev til Sama, og forsøger at besvare det, som andre Syrien-film ofte efterlader ubesvaret: Hvorfor bliver disse mennesker? Hvad holder dem fast i en zone af krig og død – og hvordan er hverdagen midt i sådan et kaos?

Sama bliver født 1. januar 2016 - et lille glimt af håb i en ubegribeligt mørk tid. Hospitalet bliver bombet, men fortsætter med at tage imod sårede mænd, kvinder og børn. Små lommer af lykke med deres datter, giver dem styrke til at fortsætte. Sama bliver et symbol på kærlighed og håb, som ingen tyran kan ødelægge.