1 t 25 min
Dardenne-brødrene er tilbage med et rørende og nuanceret drama om en belgisk dreng, på vej ad en ekstremistisk vej. Han præges af sin imams Koran-tolkning, nægter pludselig at give sin lærerinde hånden og fordømmer både sin mor og sin søsters friere livsførelse. Han udtænker et angreb mod sin skolelærer, men da det mislykkes sendes han i en slags rehabilitering på en gård på landet og man mærker de modstridende følelser, der vækkes i ham, når han på en gang gerne vil være en god muslim og samtidig tiltrækkes af den unge pige på gården... I dissekerende og eftertænksom stil placerer filmen sig som et nuanceret indlæg i en vigtig og aktuel debat, men uden pegefingre eller nemme løsninger. Filmen var udtaget til hovedkonkurrencen om de gyldne palmer ved Cannes Film Festival, og den vandt prisen for bedste instruktion.