

Ali og hans tre venner er gadebørn, der må ty til smårapserier for overlevelse. En dag får Ali sit livs chance, da han betros en hemmelighed om en skat begravet i nærheden. For at få adgang til skatten må Ali og hans venner melde sig ind på Solens Skole - en velgørende institution med fokus på uddannelse af gadebørn og børnearbejdere. Her lærer gadebørnene om selvrespekt og sammenhold og mødes af en respekt, de aldrig tidligere har oplevet. I al hemmelighed graver Ali og vennerne stadig efter skatten i skolens kælder - i håbet om en bedre tilværelse.






