2 t 21 min
Episk fortælling om det livslange venskab mellem bymennesket Pietro (Luca Marinelli) og bjergbonden Bruno (Alessandro Borgni). Da Pietros forældre lejer et lille hus i bjergbyen, møder de to drenge hinanden for første gang. Historien strækker sig over fire årtier, hvor de to mænd skiftevis nærmer sig og fjerner sig fra hinanden. Bruno drages af ensomheden i de majestætiske bjerge, mens Pietro søger ud i verden – og undervejs tager ophold i Himalaya, hvor titlens otte bjerge befinder sig. Naturen nøjes nemlig ikke med at agere bagtæppe, men bliver definerende for de to mænd, der begge kæmper med at artikulere deres følelser. Sjældent er venskab skildret med større, indestængt intensitet.
Filmen, der bygger på Paolo Cognettis roman af samme navn, modtog Juryens pris på Filmfestivalen i Cannes 2022.