1 t 34 min
Komedie efter roman af Johannes Allen. Ib Schønberg er direktør og tøffelhelt. Han er helt i lommen på sin utålelige kone Louise (Karen Lykkehus) og deres ikke mindre irriterende datter (Helle Virkner). 'Pigerne', altså mor og datter finder på at lægge an på en af fabrikkens ansatte, fyrbøderen Walther (Ebbe Rode). Det må direktøren åbenbart finde sig i, men hans sekretær sætter hælene i og han får mandet sig op til at få sat skik på sin flirtende kvindlige del af familien. Helle Virkner debuterer her, 19 år gammel. Som familiens søn ses en 13-årig Frits Helmuth.