1 t 55 min
Den vanvittige historie om verdens første smartphone!
Dette er den humoristisk vinklede men ellers aldeles sandfærdige fortælling om de to mænd, der ændrede begrebet at eje en mobiltelefon, som nu ikke længere blot var et assisterende hjælpemiddel for millioner af mennesker; en dingenot man benyttede til at foretage korte opkald, når man var på farten, og som med tiden kunne sende en lille besked i et smalt læsefelt. Nu kunne man også sende og modtage e-mails, og det var blot begyndelsen. BlackBerry blev for millioner den helt personlige livslinje til den store omverden, man kaldte internettet, og som man havde med i lommen overalt. Den blev et identitetsbegreb. Alverdens konkurrenter misundte firmaet og ikke mindst opkomlingene bag, da de måbende indså betydningen af den banebrydende opfindelse. Men, som hovedpersonerne bittert erfarer, må enhver, der bestiger et bjerg også finde en vej ned.