1 t 59 min
11-årige Mona er flygtet fra Syrien og havnet i bydelen Wedding i Berlin. Hendes nye skole er alt andet end rolig – der er larm, uro og elever med kort lunte. Mona taler næsten ikke tysk, hendes tøj skiller sig ud, og i modsætning til de andre elever viser hun faktisk respekt for lærerne. Det gør hende hurtigt til et nemt mål for mobning. Men så er der lige det med fodbold. Mona er virkelig god med en bold! Da klassen skal stille op til en fodboldcup mod andre skoler i området, får hun en plads på pigernes hold – og langsomt begynder hun også at få en plads i fællesskabet. Deres lærer, Hr. Che, kæmper side om side med eleverne for at finde ud af, hvordan man egentlig får en klasse til at fungere. Der bliver diskuteret heftigt, og temaer som demokrati og diktatur, hverdagsracisme og respekt for lærerne sniger sig ind i både undervisningen og hverdagen.