2 t 1 min
Den passionerede historie bag komponeringen af et af musikhistoriens mest kendte værker – Bolero af Maurice Ravel.
I Paris i 1928 bestiller koreografen Ida Rubinstein musik til sin næste ballet hos Maurice Ravel. Ramt af en inspirationskrise genbesøger komponisten sit liv og hengiver sig til at skabe et universelt mesterværk: Bolero.
Anne Fontaine ('Coco før Chanel') byder på en dramatisk biopic, hvor hun skildrer komponisten Maurice Ravels liv. Fokus ligger på modgangene og forviklingerne under arbejdet med Bolero, komponistens verdensberømte balletmusik, skrevet på bestilling af Ida Rubinstein – danser, koreograf og instruktør under Frankrigs La Belle Époque.
Filmen er højaktuel, da 150-års jubilæet for Maurice Ravels fødsel blev fejret i 2025, og hans musik fik stor opmærksomhed i løbet af året. Filmen tager udgangspunkt i Marcel Marnats monografi Maurice Ravel fra 1986.