

Den franske nybølges mester Jean-Luc Godard har med 'Jeg elskede dig i går' skabt et farvestrålende mesterstykke, der udforsker foragt og kærlighed på legende og underholdende vis.
Vi møder forfatteren Paul Javal, der rejser til Italien for at skrive manuskript til en filmudgave af Homers Odysséen. Paul Javals ægteskab med sin smukke hustru Camille (Brigitte Bardot) forfalder til mistillid og foragt under arbejdet med manuskriptet, der skal filmatiseres af Fritz Lang. Camille føler sig i stigende grad udnyttet og generet af uønsket opmærksomhed fra den vulgære producent Jerry Prokosch.






