Isabella bliver snart 18 år, men har ikke rigtig lyst til at blive voksen. Hun føler, at hun allerede har været voksen én gang. Nemlig da hun var yngre, men dengang led hendes mor af en alvorlig psykisk sygdom. Dengang måtte Isabella træde til og blandt andet tage sig meget af sine yngre brødre. Nu er tingene mere stabile og derfor vil Isabella gerne bare være ung, slå sig løs og have det sjovt. Det er bare svært at realisere, når hun samtidig skal tage kørekort, passe gymnasiet og arbejde i familiens nye Drive In Bio. Alt dette giver konflikter med moren, som hun er tæt knyttet til. Isabella bliver nødt til at løsrive sig! Men hvordan gør hun det, når mor er hendes nærmeste fortrolige - og sindslidende på samme tid? 
»Isabella - for real« er en stærk ungdomsdokumentarfilm om, hvordan det er at være barn af en psykisk syg forælder. Filmen følger Isabella, der sætter ord på tabuet, mens hun kæmper for at finde sin egen vej i livet og blive voksen - for real.

Isabella for real

A Damn Year

Tre teenagere mellem 15 og 18 år har det til fælles, at deres mor eller far er kræftsyg eller død af kræft. Det er unge mennesker, der er fulde af livskraft. De er i færd med at løsrive sig fra deres forældre, samtidig med at de ved, at de måske snart vil miste dem for altid. De unge fortsætter med at gå til sport, til fester og til eksamen midt i en hverdag med kemoterapi, død og sorg.

Et forbandet år

"En god død" konfronterer os med et af de mest forankrede tabuer i vores samfund: Døden. Filmen følger skarpt tre kvinders sidste tid på et hospice, sidste stop før døden. Gennem kvinderne får vi et indblik i hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Vi hører om deres sidste drømme, og vi er tilstede, når de finder ordene til at sige "Undskyld" eller "Jeg elsker dig". Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke. En god død en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel beroligende, munter og håbefuld. I filmen afmystificeres døden. Vi bliver klogere på kvindernes og de pårørendes sorg, men ser også, hvordan det mindste fremskridt og bedring kan skabe et muntert øjeblik.

En god død

Om instruktøren Vibe Mogensens far, Søren Mogensen, der sent i livet fik diagnosticeret skizofreni. Vekslende mellem Vibe Mogensens dialog med faderen og gamle smalfilmsoptagelser fra hendes barndom fortælles en personlig historie om hendes familie, om faderens liv og forholdet til faderen.

Min fars sind

Henover tre år har instruktørerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen fulgt fem ældre vestjyder på et tidspunkt i livet, hvor alderdommen rykker nærmere og tvinger dem og deres pårørende til at træffe nogle af livets svære valg. Vagn og Elin har været gift i 56 år, og Vagn knuselsker sin kone. Men intet er, som det var engang, for Vagn lider af demens og har svært ved at genkende sine børn og børnebørn. Det stiller store krav til Elin at passe på ham i døgnets 24 timer, men trods massiv opbakning fra deres børn er tanken om at sende ham på plejehjem alligevel svær at forlige sig med. Den 89-årige Anna Bjørslev står også foran sit livs store beslutning. Hun har fået tilbudt en plejehjemsplads, men har endnu ikke besluttet, om hun skal acceptere og udskifte det store parcelhus med en plejehjemsbolig.

Til døden os skiller 1:3

Med alderdommen følger en række svære valg som får store konsekvenser for både de gamle og deres pårørende. Hos Anna Bjørslev er hjemmet i opløsning. Hun har besluttet at flytte på plejehjem, og for både hende og hendes pårørende er det vemodigt at skulle pakke barndomshjemmet ned og tage afsked med den store villa, som rummer så mange minder.
Hos Rita og Anders er der også opbrud - omend det blot er for syv dage. Anders skal på aflastning på det kommunale plejehjem, og for første gang skal Rita rejse alene til Rhodos med deres faste rejsevenner. Det kan lyde som den ideelle løsning for ægteparret, men selvom han har rundet de 77, rammes Anders af jalousi, fordi han er bange for at miste hende. Det er ikke en let følelse at håndtere.

Til døden os skiller 2:3

Efter 56 års ægteskab har Elin og børnene besluttet, at Vagn ikke kan blive boende hjemme længere. Han ved ikke selv, hvad der skal ske, for hans demens er så stærkt fremskreden, at det ikke længere giver mening at forklare ham om deres beslutning. Hos Anders og Rita er der gensyn efter Ritas syv dages ferie til Rhodos. Men for Anders var opholdet på plejehjemmet et sandt mareridt, som aldrig nogensinde skal have lov at gentage sig, hvis Rita finder på at rejse igen. Siden Anna flyttede ind på plejehjemmet for et år siden er hendes smerter taget til i styrke, og hun ser ikke længere nogen mening med livet. På den ene side ønsker hun, at livet snart får en ende, men på den anden side har hun heller ikke lyst til at forlade sine mange børn og børnebørn. For den 89-årige Anna nærmer livet sig sin afslutning, men den sidste smertefulde kamp trækker ud for den lille og stærke vestjyske kvinde.

Til døden os skiller 3:3

Unge pårørende deler deres tanker og følelser om at have en mor eller far, der har angst eller depression. Om hvordan det er at vokse op i en familie, hvor der er en, der kæmper med en psykisk lidelse. Psykisk syge forældre sætter også ord på deres tanker om sårbarhed og forældreskab.

I skyggen af en sygdom

Det ligner et liv som så mange andre: Kristian og Mette Line har været sammen i 12 år. Det begyndte med forelskelse, rejser og karriereræs, og senere voksede livet som ”dig og mig” til en familie. Sammen har de børnene Celeste og Cyron, og for 2 år siden købte de drømmehuset i Kgs. Lyngby. Her skulle de udleve deres mange drømme og forestillinger om livet. Men en dag falder den 39-årige Kristian pludseligt om med en fatal blodprop, som ødelægger 1/3 af hans hjerne. Skaden er uoprettelig og livet, som de kendte det, er for evigt ovre.

Dem vi var

"Vi lader billedet stå et øjeblik" er en film fra en datter til en far. En film om erindring, tab og kærligheden til mennesket bag diagnosen. I filmen træder vi ind i et utydeligt billede af mørke, farve og skygger. Det er erindringens slørede stier, som åbner sig. Filmen er skabt med billeder af naturen som en uvis fortælling. Vi ser som et barn, der opslugt betragter hver detalje i træernes blade og skaber sit eget drømmende univers midt i oplevelsen af en far, der forsvinder i en nyfunden religiøs vækkelse og sin hjernes vilde udsving.
Filmen er instruktørens egen historie om sin far, der for mange år siden skrev sig ud af hendes liv. I abstrakte smalfilmsbilleder og kassettebåndoptagelser får vi historien om et sært og eventyrligt barndomsunivers med faderens religiøsitet og uerkendte sygdom som et tiltagende truende mørke. Fortiden væver sig ud og ind af nutiden, i takt med den nu voksne datter fortæller historien. 


Vi lader billedet stå et øjeblik

I ”Den nat vi faldt” bliver vi konfronteret på vores værste frygt; at livet er kort og uforudsigeligt - og at vi aldrig ved om vi er her i morgen.
7 dage efter at fotograf Per Folkver dør træder vi ind i hans kone Mette Hannibals liv. Vi følger hendes sorgproces og det oprydningsarbejde, hun står med. Både følelsesmæssigt og fysisk. Hun bearbejder sorgen i takt med, at hun rydder op i Pers ting og i deres fælles liv. Når kasser bliver åbnet og Pers fotografier bliver gennemgået vokser historien om Per og Mettes kærlighed, og vi forstår tabet mere og mere jo længere og dybere, vi kommer ind i filmen og i deres fælles historie.

Den nat vi faldt

Olivers far er soldat og skal udsendes til Syd Sudan i et halvt år. Han kender ikke landet, ved ikke hvordan der ser ud, og hvad deres far egentlig skal lave. Men han ved, der er krig, og det sætter mange svære tanker og følelser i gang.
Olivers værste mareridt er realiteten for andre børn, som har oplevet fædre, der er kommet mere eller mindre mærkede hjem fra krig. Fædre, der har PTSD, fædre, der har set ting, de ikke kan glemme, fædre, der har mistet en kammerat.
Med blikket i øjenhøjde oplever vi, hvordan en fars udsendelse føles for en dreng på 14-15 år. En dreng, der som mange andre drenge elsker skydespil og krigslege. Men som hader tanken om krig i virkeligheden. Jo længere tid faren er væk, jo mere trækker Oliver sig ind i sin egen verden.

Uden min far - familieversion

Der er en ekstrem usikkerhed ved at leve tæt på og elske et psykisk sygt menneske, som kan svinge i sit sygdomsforløb og for eksempel blive selvskadende eller udadreagerende. Og det overbelastede system kan have mere eller mindre plads til at hjælpe. Psykisk sygdom er blevet Danmarks nye folkesygdom nummer et, men alligevel er den fortsat forbundet med tabu. Denne film er blevet til i det ellers helt tavshedsbelagte terapirum, hvor fem forældre til psykisk syge voksne børn mødes for at lære at leve med deres vilkår. Børnenes diagnoser er forskellige, men den belastning, som deres forældre lever med, er den samme: De er bundet til børnene i kærlighed og sygdommen er langvarig, måske kronisk.

De pårørende - når ens barn rammes af psykisk sygdom

Mig og min far

Efter flere år i udlandet træder Katrine ind i sin dybt alkoholiserede fars verden. Hans verden er ét stort rod. Men efter nogen tid sker det utænkelige: Hendes far beslutter at gå på antabus, og vender tilbage til livet og Katrine får chancen for at få den far, hun ikke har haft i mange år. 
Vinder af Robertprisen 2015 : Årests korte dokumentarfilm.

Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?

Mange familier døjer med alkoholisme, og for mange er det et tabu. 'Til far' viser hvordan alkoholisme påvirker familien indefra. Gennem en personlig fortælling får vi indblik i, hvor let alkoholisme kan ødelægge et forhold far og søn imellem, men også hvordan håb og frustration går hånd i hånd i kampen mod sygdommen.

Pårørende