BZ var 1980'ernes ungdomsoprør og står stærkt i mange danskeres bevidsthed med spektakulære husbesættelser, aktioner og voldsomme konfrontationer med politiet. BZ satte gang på gang dagsorden, og det hele kulminerede med ni dages barrikadering af Ryesgade i København. Dokumentarfilmen BZ fortæller historien om de unges oprør, set på 20 års afstand. Det er blevet en historie om sejre og nederlag, om vrede og kærlighed, om magt og afmagt. Filmen fortæller om en periode i nyere Danmarks- og københavnerhistorie, der satte forholdet mellem borgere, politi, politikere og de unge på en hård prøve. Filmens omdrejningspunkt er de ni dage i Ryesgade, hvor hele nationen fulgte dramaet time for time. 

The bastard sings the sweetest song

Filmen foregår i et land, man sjældent hører om - Guyana i Sydamerika. Et land, der først blev koloniseret af hollænderne og derefter af briterne. Guyana har en historie med slaveri og racistiske spændinger, som har efterladt landet med en tung arv af alkoholisme, vold og fattigdom. Familier overalt i landet kæmper med alkoholisme, og for de fleste dukker problemet op gennem generationer. Hovedpersonen Muscle, hvis mor Mary er alkoholiker, beslutter sig alligevel for at konfrontere problemet. Han kæmper med stor skyldfølelse, men er overbevist om, at kun ved at holde sin mor indespærret, kan han redde hendes liv. Mary føler det anderledes og tigger konstant Muscle om at få lov til at gå ud, være sammen med familien og drikke.

Bastardens smukke sang

Blekingegadebanden beskriver et fascinerende stykke samtidshistorie, som tager sit udgangspunkt i Peter Øvig Knudsens to bøger af samme navn. Filmen skildrer det danske bidrag til den bølge af venstreorienteret europæisk terrorisme, som fra starten af 1970'erne skyllede ind over Europa. Det er fortællingen om en flok danske aktivister og idealister, som langsomt mistede grebet omkring deres egen moral i deres solidaritetsarbejde for den palæstinensiske frihedsbevægelse PFLP. Blekingegadebandens aktiviteter kom til at danne rammen om en årelang politiefterforskning med postrøveriet i Købmagergade som kulminationen på bandens kriminelle aktiviteter, hvor en 22-årig politimand mistede livet.

Blekingegadebanden

Brasilianskfødte Hairon er 14 og bor med sin mor og stedfar i en lille dansk provinsby. Han ifører sig dagligt feminint tøj, make-up og høje hæle. Da Hairon møder sin far i Brasilien, bliver han ikke just mødt med begejstring - indtil det viser sig, at hans far selv i årevis har arbejdet som drag kunstner.
DOX Award 2008, Robert 2009, Nordisk Panorama 2009, Buster 2009 + Odense Filmfestival 2009


Let's be together

Chokoladens mørke bagside

I filmen afslører instruktør Miki Mistrakis de groteske forhold i chokoladeindustrien, hvor børn bliver handlet og brugt i produktionen. 40 procent af al chokolade bliver produceret i Elfenbenskysten, og her arbejder børn helt ned til otte år ulovligt i plantagerne.

Maisha er 17 år og bor hos en plejefamilie. Hendes afrikanske mor er blevet udvist fra Danmark efter endt fængselsdom. Moren har i telefonen fortalt hende, at hun har startet en kyllingefarm, men Maisha er flasket op på morens løgne, så hun tør ikke helt tro hende længere. Måske har moren det ikke helt så godt i Afrika, måske er hun meget fattig og kan finde på at prostituere sig eller begå kriminalitet igen. Maisha bekymrer sig for sin mor og savner hende, samtidig med at hun har lyst til at få nogle ting på det rene med hende. Maisha beslutter sig for at rejse til Tanzania for at få nogle svar og blive genforenet med sin mor.

Store piger græder ikke

Vi møder vi Peter og Anders fra fynske Munkebo. De har været venner siden 1. klasse. De er nu 19 år, Anders lærling på Lindøværftet og Peter landbrugselev. Begge drømmer de om at få en kæreste. Forældres og bedsteforældrenes krav til en kommende svigerdatter smitter af: Hun skal kunne lave mad og vaske tøj. Men begge når frem til en holdningsændring og skal nok klare fremtiden.

Jagten på den eneste ene

Anton og Felix går i 3. g. De to venner siger sjældent nej til fest og sjov, og da de begge har samme (mangel på) arbejdsmoral, står det lidt sløjt til med skolearbejdet. Navnlig Felix halter bagud, og han må en tur forbi rektors kontor. Det begynder for alvor at gå op for ham, at han faktisk skal til studentereksamen om ikke så længe. Især står det rigtigt skidt til med spansk for begge drengene. Men hvordan retter man op på to et halvt års fravær på så kort tid? De to tager sig sammen og rejser bl.a. på studietur til Barcelona. Men når man er 18-19 år, er der mange sjove faldgruber, og det kan være svært, om ikke umuligt, ikke at falde i.

Drengene fra 3.G

'Usynlige piger' er en film om tre piger, der føler sig udenfor og ensomme i skolen. De er i årevis blevet drillet, ignoreret eller har selv trukket sig væk, og nu er deres rolle som outsidere fastlåst. Men Maiken, Maria og Silan er tre stærke piger, som har viljen til at ændre deres situation - ligesom det langsomt i filmen går op for dem, at det ikke er deres egen skyld, at de er udenfor. De mødes på nettet, hvor de skaber en avatar - en figur, der er deres online identitet - og skriver sammen om de problemer, de har til fælles, og de løsninger, de håber på. De støtter hinanden på rejsen mod en erkendelse af, hvem de er, hvem de gerne vil være, og hvordan de skal nå derhen.

Usynlige piger

Bodybuilding er den rendyrkede narcissisme. Mens løberen kæmper mod tiden, og vægtløfteren kæmper med vægtene, har bodybuilderen kun sit spejl. Træningsprogrammmer, diæter og timer og atter timer i et træningslokale er kun de ydre sider af en ekstrem disciplin og evig kamp for idealkroppen. En idealkrop som for de fleste mennesker synes absurd, men som ikke desto mindre har en fascinerende kraft. Ikke mindst fordi de fleste mennesker i den vestlige verden selv kender til jagten på den perfekte krop.

Mirror

Filmen følger på tætteste hold, Mads, en nøgleperson i det autonome miljø omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København, og beretter hans version af de sidste seks måneder af husets historie. BZ'erne besatte huset i 1982. I marts 2007, 25 år efter, stormede politiet huset og gjorde plads til en øjeblikkelig nedrivning. Da politi og entreprenørmaskiner bryder gennem murene og barrikaderne, filmer instruktøren begivenheden inde fra bygningen. Filmen er den version af historien, som ingen endnu har hørt, undtagen dem, der var til stede, da det skete.

Filmen vandt i 2008 hovedprisen i kategorien New Nordic Voices ved filmfestivalen Nordisk Panorama i Malmø.


En Danmarksfilm om den historie vi fortæller om os selv. Om overfladerne. Om historien, der hele tiden udvikler sig og hele tiden kæmpes om. Om dem vi gerne vil være i dag og derfor måske bliver i morgen. Skiftevis stille og hæsblæsende bevæger filmen sig hen over Danmark. Nøgtern som en kopimaskine kortlægger filmen det menneskelige og geografiske landskab. Smuk uden at være selvoptaget. Fræk uden at ville provokere. Præcis uden at blive en kliché. "Verden i Danmark" stiller sig selvbevidst i traditionen og taler tilbage til de tidligere Danmarksfilm. Filmen fremstiller det almindelige Danmark med en respekt, der tillader betragteren sin egen oplevelse af verdenen i Danmark, som den så ud i 2007. En munter og selvironisk film om, hvem vi er, og hvem vi kunne blive.

Robert-prisen 2008 for bedste korte dokumentarfilm.

Verden i Danmark

"Punk Royal – et brand på røven" er et ungt dansk tøjdesign firma, som på kort tid har gennemgået en turbulent udvikling. Igennem tre år følger filmen, hvordan de tre mennesker bag ideen bliver til trendsættere, og hvordan deres hippieforetagende med noget muggent militærtøj i en lille kælderbutik i København udvikler sig. På rekordtid sælger de tøj i det meste af Europa, og snart er de klar til at blive lanceret i USA. Pludselig handler det ikke om at printe og designe nogle få stykker tøj efter lyst. Det drejer sig om at levere store mængder af fejlfrit tøj til aftalt tid. Nu skal det vise sig, om de kan overleve i en benhård modeverden, hvor der er kort fra succes til fiasko. Martin, Mette og Cibo har tilsammen en magi som et orkester, der svinger og får succes. Hvis man skifter det ene medlem ud, kan det hele falde til jorden.


Punk Royal - et brand på røven

Malalai Joya er en 28-årig kvinde fra Afghanistan. Filmen følger hendes valgkamp i 2005 op til det første demokratiske parlamentsvalg i Afghanistan i årtier. Omgivet af sikkerhedsvagter forsøger Malalai Joya at udbrede sine politiske holdninger, men det er livsfarligt. Fire gange har hendes modstandere forsøgt at dræbe hende. Malalai Joya er berømt og forhadt. Under et politisk møde i 2003 kritiserede Joya den afghanske overgangsregering og det patriarkalske samfund. Hun blev udvist fra mødet, og siden har hun været en folkehelt – i konstant livsfare. Vores lykkes fjender er optaget under vanskelige omstændigheder. Den handler om personligt mod, mod til at forandre verden, mod til at gå foran.

Den afghanske kvindelige politiker Malalai Joya modtog på Berlin Filmfestivalen 2008 Den Internationale Menneskerettighedspris. Prisen gives af Amnesty International og Cinema for Peace til en aktivist.

Vores lykkes fjender

Jagten på penge skulle have givet ham frihed, men endte med den ultimative frihedsberøvelse. Fængsel. Klaus Riskær Pedersen er en af Danmarks mest omtalte og mest kontroversielle erhvervsmænd. Han har været i mediernes søgelys i snart 40 år. Han har skabt et utal af virksomheder, som tilsammen har genereret hundreder af millioner i overskud. Denne film tager afsæt i sagen om CyberCity, hvor Riskær i 2007 blev idømt syv års fængsel i byretten for bedrageri og skyldnersvig overfor sin egen familiefond. I filmen venter han på, at appelsagen skal begynde i landsretten. Instruktøren Christoffer Boe har siden sine teenageår været fascineret af Riskær, og han søger med denne film at finde svar på: Hvem er manden, Klaus Riskær? Og hvad siger han til udsigten om at blive berøvet sin frihed?

Avantgardekapitalisten

Da Mellemøsten står i brand over 12 tegninger af profeten Muhammed, bliver to danske muslimer samtidig genstand for hele verdens opmærksomhed. Folketingspolitikeren Naser Khader og talsmanden for 27 muslimske organisationer Ahmed Akkari forsøger hver for sig at forklare omverdenen, hvad der egentlig foregår i Danmark. Men her hører ligheden også op. For de to mænd er hinandens indædte modstandere i det muslimske miljø. Mens Naser Khader stiller sig i spidsen for Demokratiske Muslimer, taler Ahmed Akkari på vegne af de muslimer, der har opfattet tegningerne som en krænkelse. 

Filmen følger de to mænd tæt i de hektiske uger, hvor de fra hvert sit miljø og med hver sin baggrund forsøger at komme ud med deres vidt forskellige budskaber. En ulige kamp, hvor danskerne og medierne på forhånd har bestemt sig til, hvem der skal lyttes til – og hvem der er dømt ude.

Muhammedkrisen under huden

14-årige Hairon elsker pigetøj, make-up, høje sko og stramtsiddende kjoler. Ikke specielt almindeligt for en 14-års dreng i Fredericia. Ikke desto mindre iklæder den brasilianskfødte Hairon, der til daglig bor med sin mor og stedfar i den danske provinsby, sig dagligt det store glitrende antræk. Der skal mod, vilje og integritet til at trodse provinsens almindelighed - og det har Hairon. Men da moderen tager Hairon med til Brasilien, for at han kan møde sin biologiske far, tager historien en noget uventet drejning.

En feminin dreng

»CPH Remix« er en rejse ind i en fascinerende verden, hvor vi oplever København med fokus på street art. Filmen giver et stemningsmættet billede af en by, som de færreste oplever, men som findes, hvis man kigger godt efter. Filmen følger tre personer, der har helt forskellige indfaldsvinkler til byens rum. Den politiske kunstner, der konfronterer beskueren med hans egen hverdag og virkelighedsopfattelse. Den kvindelige nattevandrer, der leder efter spor og tegn fra sin veninde. Og endelig graffitifjerneren, der med ligeså stor omhu som de to andre, fjerner forskellige tegn og opsætninger. Gennem musik og rytmiske montager får vi et billede af byen som organisme. Filmen er optaget samtidig med, at København bliver udsmykket i anledning af den danske kronprins' bryllup i maj.

18 resultater