Asta Nielsen var dansk stumfilms ukronede dronning og verdens første filmdiva. Fra det sensationelle gennembrud som forførende danserinde i skandalesuccesen "Afgrunden" (1910) og frem til sidste halvdel af 1930'erne, hvor hun i et kvart århundrede tillige havde været tysk films store femme fatale, var Die Asta helt fremme i rampelyset. Men da hun døde i 1972, 91 år gammel, havde hun i en lille menneskealder ført en tilbagetrukket tilværelse og stort set ikke talt offentligt om sit private liv. I dette biografiske filmportræt kastes nyt lys på dunkle punkter i historien om Die Asta, dels gennem et overflødighedshorn af arkivmateriale, dels i kraft af en samling hidtil ukendte lydbånd med telefonsamtaler, som Asta Nielsen førte med vennen Frede Schmidt i årene 1957-59.
Filmen vandt Special Mention ved Odense International Film Festival 2003.
Filmversionen er blevet opdateret i 2022 med nye scener og ny speak af Lotte Andersen - i anledning af 50 år-året for Asta Nielsens død i 1972. 

Den talende muse : samtaler med Asta Nielsen

Trods sin relativt korte levetid efterlod Dan Turèll (1946-1993) et forfatterskab, der var overvældende af både omfang og betydning. Mere end halvfems udgivelser blev det til, fra de første formeksperimenterende digte via det populære erindringsværk "Vangede billeder" (1975) til de senere års kriminalromaner og avisskriverier. Hertil kom, at Dan Turèll, dels i sine bøger, dels gennem talrige shows og optrædener i radio og tv, bedre end nogen anden dansk forfatter i sin samtid forstod betydningen af at have et image. 'Onkel Danny' med de sorte negle og den skaldede isse blev folkeeje. Men hvordan var forholdet mellem forfatteren og hans alter ego? Gennem arkivmateriale og udsagn fra familie, venner og kolleger pejler filmen sig ind på såvel figuren Onkel Danny som mennesket Dan Turèll.

Onkel Danny : portræt af en karma cowboy

Inger Christensen indtager en særstilling i både dansk og europæisk litteratur, og flere af hendes digtsamlinger er oversat til hovedsprogene. I Jytte Rex' portrætfilm møder vi hende i lejligheden på Østerbro i København, hvor hun fortæller om sit liv og arbejde. I filmen læser Inger Christensen desuden op af sine vigtigste værker: »Det« (1969), »Det malede værelse« (1976), »Alfabet« (1981) og »Sommerfugledalen« (1991).

Inger Christensen - cikaderne findes : en portrætfilm

'Jeg er levende' er et portræt af et af Danmarks store lyriske talenter Søren Ulrik Thomsen. I et klassisk formsprog overlader instruktøren lærredet til sin hovedperson, der lige så lysende og klart fortæller om sit liv og sin digteriske praksis. Søren Ulrik Thomsen fortæller om sin opvækst på Stevns og om oplevelser fra sin barndom, der har haft betydning for hans kunstneriske udvikling. I sin lejlighed i København læser Søren Ulrik Thomsen digte op og reflekterer over poesien, der formår at tænke og sanse i ét nu.

Jeg er levende

Koncertfilm optaget 14. maj 2011, hvor spillestedet Vega i København dannede rammen om et gensyn med Niels Skousen i anledning af pladen ”Herfra hvor vi står” jubilæum. Niels Skousen, Peter Ingemann, Claus Clement Pedersen (”TømrerClaus”) og den gamle steppeulv Stig Møller var samlet igen til lejligheden, ligesom musikere som Steen Jørgensen, Peter Sommer, Ane Trolle og Christian Hjelm lagde vejen forbi under koncerten, der fik seks stjerner i musikbladet Gaffa.

40 år i dansk rock

Vi følger tre unge scenekunstnere, Anna Malzer, Zaki Youssef og Sargun Oshana, i deres forsøg på at bringe migration og eftervirkningerne på scenen i dansk teater og sætte nye politiske og kulturelle ansatser i spil i forhold til de ellers fastlåste 'indvandrerdebatter'.

Vi er her

Lille Palle vågner en morgen til en verden uden andre mennesker. Han kan gøre lige, hvad han vil: styre en sporvogn, køre i brandbil, spise alt slikket i en slikbutik. Der er bare ingen at fortælle det til. Til sidst sætter han sig ind i en flyvemaskine og flyver helt op til månen - og vågner i sin seng. Var det hele bare en drøm?

Palle alene i verden

Efterkrigstids-drama og først og fremmest en hyldest til de danske søfolk, som under Anden Verdenskrig satte livet på spil i handelsflådens konvojer med konstant fare for at sejle på miner eller møde fjendtlige ubåde.
Den 9. april 1940 er det gode skib ”Jette” på vej hjem til Danmark, da meddelelsen om landets besættelse bliver kendt. Efter en afstemning ombord søger skibet engelsk havn for at sejle for de allierede i krigen. Fem dramatiske år venter forude. Besætningen oplever angsten og frygten for at skibet skal blive sænket – og rædslerne da det frygtelige sker, fulgt af lidelser og sorg i redningsbådene...

Støt står den danske Sømand

I det fantastiske Sommerland bor den ensomme og usikre blomsterfe Roselil. Roselils største drøm er at få en ven. En dag møder hun den seje og rebelske sommerfugl Silke, og de to bliver straks veninder, selvom de er hinandens modsætninger. Silke vil på eventyr i Sommerlandet, mens forsigtige Roselil helst vil blive hjemme i sin Rosenbusk. Men da Silke en dag bliver kidnappet af en ond Stentrold, må Roselil samle alt sit mod til at begive sig ud på en farlig rejse for at redde sin veninde.

Roselil og stentrolden

Karima er en ung indvandrerpige, der får anvist arbejde som hjemmehjælper hos en ældre dansk kvinde - Elisabeth. For den musikelskende Elisabeth bliver det et møde med forbehold, men da Karima viser sig at være et naturtalent på klaver, og udelukkes herfra, idet hun skal indgå et arrangeret ægteskab, træder Elisabeth i karakter. De to kvinder mødes!
Bodil Kjer spiller sin sidste filmrolle som Elisabeth.
Filmen vandt en Robert som Bedste korte novellefilm i 2002

To kvinder

34-årige Hans bor og arbejder på sine forældres rosengartneri og kan som enearving se frem til at leve resten af sit liv i et drivhus. På vej til en rosenkonkurrence med farens præmierose kommer familien ud for en trafikulykke. Faren dør, og Hans indlægges på hospitalet. Her oplever Hans en frydefuld tid og møder sygeplejersken Randi, der får ham til at se livets muligheder i et nyt lys. Hans blomstrer op, men gartneriet er ved at gå i opløsning, og moren kæmper for at få ham til at vende tilbage.

En dans på roser

En ung fyr har gjort sin kæreste gravid, men lever stadig i sit eget univers. Han har voldsomme konflikter med sin far. Pigen føder på hospitalet, men han kan ikke få sig selv til at gå derhen. Han lukker sig inde - men overvinder sig selv.

Dans nos veines

I begyndelsen af halvfjerdserne fik Danmark sin første energikrise; fyringsolien blev rasende dyr, og elværker og politikere ønsker atomkraften indført hurtigst mulig. Men modstanderne organiserer sig, og alternative energikilder udvikles, blandt andet vindkraften. Hvem var vindmøllernes opfindere og ildsjæle? Hvordan blev tekniske og politiske vanskeligheder overvundet i den første primitive pionertid? Filmen opsøger iværksætterne og fortæller med indsigt og lune deres historie.
Tømreren fra Herning, landsbysmeden fra Herborg, glasfibervingefabrikanten fra Økær og folkene fra Tvind. Sammen skabte de grundlaget for den danske vindmøllebranche, som 30 år efter stadig er blandt verdens førende.

Vindkraft : en dansk historie

Mie og Egor

Mie er 14 år og elitesportsdanser, den suverænt bedste i sin aldersklasse. Hun står pludselig uden dansepartner, og da det ikke er til at finde en ny passende partner i Danmark, søger hun og familien i udlandet. Valget falder på russiske Egor, som kommer til Danmark for at prøvedanse med Mie. Da det fungerer godt, bliver Egor i Danmark og flytter ind hos Mie og hendes forældre. Filmen følger parrets første og svære tid sammen. Alt tyder på, at de er det perfekte match på dansegulvet, men privat hober problemerne sig op. Den danske familie har pludselig fået et nyt medlem og Egors savn efter sin mor vokser dag for dag. Konflikterne står i kø, men succesen på dansegulvet får Egor til at blive.

Dans for mig

Filmen skildrer besættelsen af Danmark 1940-45. Tyske tropper går i land ved Langelinje, Jylland besættes. Kongens 70-års fødselsdag d. 26. september 1940. De danske nazisters møde ved Den lille Hornblæser. Flyvepladsen ved Aalborg anlægges. De tyske soldater plyndrer Danmark. Frikorps Danmark vender hjem på orlov. Luftangrebet på Burmeister & Wain. Sabotagerne bryder løs over hele Danmark. Danmarks 'Nej' den 29. august 1943. Den sænkede flåde. Tyske SS-folk terroriserer Rådhuspladsen. Jødeforfølgelserne. Heiber Automobil-Service i København sprænges i luften. Bombeattentat mod Storebæltsfærgen "Sjælland". Jernbanesabotørernes dristige arbejde. General Rommel besøger Jylland. Fæstningsvolden langs den jyske vestkyst. Schalburgtagen begynder - Tivoli ødelægges. Generalstrejkens modige og dramatiske uge. Frøslev-Lejren. Schalburg-korpset hverver frivillige. Ø.K.'s hovedbygning i København bombesprænges. Tyske flygtninge vælter ind over Danmark. Gestapos hovedkvarter i København, Aarhus og Odense lægges i ruiner. Hipo-korpset i arbejde. Razziaer på åben gade. Politiet vender hjem. Svensk Røde Kors i arbejde. Tyskernes kapitulation den 4. maj om aftenen.

Danmark i Lænker

'Sundhed og sygdom' er 18 små oplysningsfilm om sundhed, sygdom og forebyggelse. Det er en visuel introduktion til det danske sundhedsvæsen - vi er hos lægen, speciallægen, på apotektet og på hospitalet og får indblik i de muligheder og rettigheder der gør sig gældende på området.
Den primære målgruppe er etniske minoriteter i Danmark samt andre, der ønsker en overordnet indføring i dansk sprog, kultur og samfund.

Sundhed og sygdom : det danske sundhedssystem

Om malersvenden Louis Marcussen, (1894-1985), som blev psykisk syg, tog navnet Ovartaci og udfoldede stor kunstnerisk aktivitet under sin lange indlæggelse. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.
Han hed Louis Marcussen, men kaldte sig Ovartaci. I dette liv var han maler, men han havde levet tusinde liv. Som sommerfugl, som kineser, som ægypter, som tiger og som puma. Som mand, men mest som kvinde. Ovartaci var udlært malersvend i Ebeltoft og emigrerede i 1923 til Argentina, hvor han blev psykisk syg. Efter seks år vendte han hjem og blev tvangsindlagt på Psykiatrisk Hospital i Århus, hvor han udfoldede en stor kunstnerisk produktivitet til sin død i 1985. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.

Ovartaci: kunstner på Psykiatrisk Hospital

Filmen skildrer Dansk Røde Kors' indsats i forhold til de ungarske flygtninge i 1956. I efteråret forsøger Dansk Røde Kors at sende en ambulance til Ungarn i forbindelse med den sovjetiske invasion. Ambulancetoget bliver nægtet adgang og må blive i Østrig for at hjælpe de ungarske flygtninge der. Først i november får Røde Kors lov til at komme til Budapest med et lazaret med 150 sygeplejersker og læger. I de 16 dage Røde Kors står for lazarettet i Budapest bliver der uddelt 82.000 portioner mad. Den 3. december 1956 bliver lazarettet overdraget til almindelig hospitalsførsel. De ungarske flygtninge i Østrig bliver inviteret til flere forskellige destinationer, deriblandt Danmark. Filmen følger gennem en fiktiv synsvinkel, som er indtalt af Helle Virkner, de ungarske flygtninges tanker om at skulle forlade deres land og fortid og stole på, at fremtiden vil blive bedre et andet sted. I flygtningelejren i Hald Ege fortælles om flygtningenes første jul i Danmark deres anderledes skikke og julesange. Det fremhæves afsluttende, at Røde Kors' arbejde i verden netop går på tværs af nationalitet, religion og race ud fra credoet, at alle mennesker i verden er brødre.

Danmark hjælper Ungarn

Morten Korch var modsætningsfyldt, både som menneske og som forfatter. Han er Danmarks mest læste forfatter, men litterater har frakendt hans bøger enhver kunstnerisk værdi, og bibliotekarer ville i mange år ikke udlåne hans bøger. I offentligheden talte Morten Korch for livsvarig troskab i ægteskabet, men i en hemmelig dagbog har han udførligt beskrevet sine udenomsægteskabelige erobringer: "... den Kjærlighedsnydelse, der er ulovlig, er den største, denne Fare, denne Forsigtighed, selv det forbudne ved det, giver Elskovsakten en Charme, der aldrig kan naas i legitime Forhold". Filmen rummer hidtil ukendte optagelser med Morten Korch, interviews med sønnen, med forfattere og filmfolk, samt klip fra de populære Morten Korch film.

Morten Korch - Solskin kan man altid finde

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Du søgte efter "Dansk"

3360 resultater

40 år i dansk rock

Vindkraft : en dansk historie

Støt står den danske Sømand

Sundhed og sygdom : det danske sundhedssystem

En dans på roser

Dans for mig

Trommedans på Østgrønland

Roselil og stentrolden

Palle alene i verden

Morten Korch - Solskin kan man altid finde

Ovartaci: kunstner på Psykiatrisk Hospital

Jeg er levende

Dans nos veines

Vi er her

Danmark hjælper Ungarn

To kvinder

Inger Christensen - cikaderne findes : en portrætfilm

Onkel Danny : portræt af en karma cowboy

Den talende muse : samtaler med Asta Nielsen

Danmark i Lænker

Viften

Erik Hansen - Esbjergs mørkemaler

Peter von Scholten

Det uopnåelige

Højt skum

Martin Andersen Nexø - et portræt af min oldefar

Dronningens gobeliner : et portræt af Bjørn Nørgaard

De fem år

De fem år