Om EU's rolle og fremtid i den nye verdensorden, der har udviklet sig siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. Det er en rejse fra EU's begyndelse til nutiden, hvor det globale samfund og Den Europæiske Union står overfor en lang række store udfordringer. Hvor er EU på vej hen?

EU i den nye verdensorden

EU har igennem mange år udflaget både produktion og udvikling af mange nøgleteknologier. Efter sårbarhed i forsyningskæderne er afsløret af f.eks. Covid-19 pandemien og krigen i Ukraine, har EU planer om at skabe strategisk autonomi på en række nøgleteknonologier, så EU er mere uafhængig af andre lande.

Rumfart, AI, kvantecomputere og chips skal sikre EU's fremtid

Dokumentaren dykker med hjælp fra Danmarks førende eksperter ned i, hvad biodiversitet egentlig er - hvad årsagerne til biodiversitetskrisen er, og hvad der skal til for at løse krisen.

Biodiversitetskrisen - kan vi redde naturen?

Udfordringen med kunstig intelligens er, at selv om det kan bruges til utroligt mange ting og løse mange forskellige opgaver langt hurtigere, end mennesker kan, så har det også sine begrænsninger. Derfor er der brug for lovgivning på området. Filmen dykker ned i EU'S AI Act som er verdens første brede lovgivning om kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er en revolution i samfundet

Ruslands indflydelse i østeuropæiske lande og især krigen mod Ukraine er et forsøg på at generobre og fastholde det tidligere så store russiske imperium. Det tvinger EU til en udvidelse, for det handler om Europas fremtid og en fastholdelse af den eksisterende verdensorden, som er anderledes end den, som både Rusland og Kina ønsker. 
Filmen dykker ned i historien og konsekvenserne af ikke at lukke de østeuropæiske lande ind i EU - og konsekvenserne af at gøre det. For det vil have omkostninger – som f.eks. tabte jobs i Vesteuropa og en ændret beslutningsstruktur i EU, som betyder, at de store lande bliver mere retningsbestemmende for EU. På den anden side vil der også blive skabt nye jobs, EU’s marked og globale stemme bliver større, og det kan sikre mere autonomi med øget produktion og innovation på hjemlige breddegrader. Og dermed medvirke til at bremse det tab af konkurrenceevne i den globaliserede verden, som har kendetegnet EU siden 1990’erne.  

EU skal udvides - men hvorfor?

Det digitaliserede samfund er ekstremt sårbart over for cyberangreb, der i takt med den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, bliver mere avancerede. Vestlige lande udsættes ofte for cyberangreb fra fjendtlige stater som især Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, og angrebene spænder bredt fra misinformation, GPS-jamming og Deep Fake til destruktive cyberangreb kombineret med andre former for sabotage. Mange kriminelle grupper - ofte statssponsorerede - udnytter også digitale svagheder for at ramme borgere, virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur. Angrebene udnytter sårbarheder som svage passwords, utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedshuller i software og IoT. Der findes også mange former for billig, let tilgængelig hardware fra keyloggere og aflytningsapparater i forlængerledninger til USB-killers og udstyr, der kopierer adgangskort på få sekunder. 
Filmen dykker, sammen med nogle af landets førende specialister i cybersikkerhed, ned i bl.a. Social Engineering, Ransomware, Deep Fake, Dark Web, industrispionage og mv. Det mest foruroligende er, hvor nemt det er at være hacker. Der findes frit tilgængelige søgemaskiner, der konstant afdækker digitale sårbarheder i samfundet og et hav af billige eller gratis hackerværktøjer. Og filmen ser også på de mange forskellige muligheder, man har for at gardere sig mod cyberangreb.

Cybertruslen i Europa

EU står over for store udfordringer. Et svagt militær og en stærk afhængighed af international handel, import af kritiske råvarer og digital teknologi. En dyr grøn omstilling, et hav af kvælende reguleringer og langt højere energipriser end i USA og Kina. Og ikke mindst - EU halter langt efter USA og Kina indenfor innovation. 
EU’s udfordringer kræver årlige investeringer på ca. 800 milliarder euro. Kapitalmarkedsunionen kan medvirke til at skaffe pengene. Kapitalmarkedet i EU er i dag fragmenteret over de 27 lande med egne børser og regler. Det gør det svært for virksomheder at skaffe kapital, især de innovative vækstvirksomheder – der derfor i opskaleringsfasen ofte søger til USA i stedet. Det skal Kapitalmarkedsunionen rette op på, og på tegnebrættet er også en fælles europæisk tech-børs. Men det handler i høj grad også om få europæerne selv til at investere i europæiske virksomheder. Europæerne sparer meget mere op end amerikanerne, men en stor del af pengene står passivt på bankkonti. Kun få EU-lande har pensionsopsparinger som i Danmark, der både giver opsparerne gode afkast og understøtter virksomheders vækst og jobskabelse. Europæernes sparepenge skal være med til at sikre EU’s fremtid.

Du søgte efter "Flemming Østergaard"

7 resultater

Europæernes opsparing skal sikre EU's fremtid