Birte Weiss overværede som flygtningeminister i 1996 åbningen af en massegrav i Bosnien. Det gjorde så stærkt indtryk på hende, at hun besluttede sig for at forsøge at afdække den massakre, som havde sendt så mange på flugt til Danmark. Hendes undersøgelser afslørede, at massakren var ledet af den lokale skoleinspektør. I sommeren 1999 starter ministeren en intens jagt igennem det tidligere Jugoslavien med det formål at finde manden, der er på krigsforbryderdomstolens hemmelige liste over krigsforbrydere. Et kamerahold var med hele vejen - også da hun efter 14 dages jagt pludselig står ansigt til ansigt med den mand, som har påført så mange mennesker så megen smerte.

En minister krydser sit spor

15 Minutes - The Dvor Massacre

Ganske få meter fra et kompagni af danske FN-soldater blev ni handicappede serbere og kroatere koldblodigt myrdet i det tidligere Jugoslavien den 8. august 1995 af ukendte gerningsmænd. Ifølge FN mandatet, som de danske soldater skulle operere under, måtte danskerne kun bruge våben i selvforsvar. Derfor var det op til én dansk officer at træffe den altafgørende beslutning: At give ordre til at skyde eller følge FNs mandat og undlade at gribe ind. Massakren i Dvor følger daværende stabskompagnichef Jørgen Kolds rejse tilbage til Balkan til stedet, hvor han for 20 år siden måtte træffe sit livs vanskeligste beslutning. Her bliver han konfronteret med fortiden og møder de involverede krigsherrer og ikke mindst de efterladte til massakrens ofre. I filmen stilles han overfor det vanskelige spørgsmål: Havde han overhovedet noget valg, og blev han og de danske soldater i virkeligheden svigtet af FN?

Massakren i Dvor

Ne gledaj mi u pijat

Familien Petkovićs bor i en lille lejlighed i et arbejderkvarter. Lederen af ​​familien, Lazo, en snerpet tyran, er fast overbevist om, at han kunne have gjort mere med sit liv. Vjera, hans barnlige kone, interesserer sig for meget lidt udover mad, smålig hævn og hendes overvægtige søn Zoran, en snakkesalig, let retarderet 35-årig mand. Marijana er deres yngre datter. Usikker og genert, men også modig og vedholdende. Marijanas far rammes af et hjerteanfald, invalideres og bliver sengeliggende. Marijana bliver familiens eneforsørger og må tage sig af sin hjælpeløse bror og moderen, der er arbejdsløs. Trods afhængigheden af Marijana, fordømmer moderen sin datter, da denne kaster sig ud i erotiske eksperimenter i nattelivet. Marijana påtager sig, på trods, ansvaret for familien.

I familiens skød

Bosnien, juli 1995. Aida arbejder som oversætter for FN i den lille by Srebrenica. Da den serbiske hær overtager byen, er Aida og hendes familie blandt de tusinder af borgere, som søger ly i FN-lejren. Som en insider til forhandlingerne mellem FN og den serbiske hærchef, får Aida adgang til afgørende information, som hun er nødt til at reagere på. Hvad er horisonten for hendes familie og folk—redning eller død?
'Quo Vadis, Aida?' er en grusom, rystende, spændende og fortvivlende film om, hvor magtesløs FN fremstod under massakren i Srebrenica. Filmen undgår forbilledligt en udpensling af volden og bliver i stedet en meget personlig beretning om en afmægtig kvindes kamp for sine elskede, som sætter sig og bliver siddende længe.

Quo vadis, Aida?

I de varme kroatiske nætter ulmer et farligt faderopgør hos teenageren Julija. Modsat sin mor nægter hun at underkaste sig sin patriarkalske far. Raseri og begær kommer i spil, da familien får besøg af en amerikansk rigmand, som til faderens store fortrydelse fatter interesse for Julija.

Murina

I Sarajevo i efteråret 1998 beretter en række medlemmer fra Sarajevos Filharmoniske Orkester om den overståede borgerkrigs rædsler, og om hvordan de alle i borgerkrigens fire år fandt håb og overlevelse i musikken trods medlemmernes etniske og religiøse forskelle.

Os, der blev tilbage

Over en periode på tre år følger filmen tre flygtninge gennem op- og nedture i det, de ser som håbets land, Danmark. Det er en film om tre dramatiske menneskeskæbner i en periode, hvor Danmark med en ny borgerlig regering ændrer sin flygtningepolitik. Filmens hovedpersoner repræsenterer flertallet af flygtninge; de er alle tre flygtet fra forhold i hjemlandet, der gør det meget svært at vende hjem. De har en drøm om et normalt liv, uden angst og forfølgelse. Joseph fra Cameroun, Tanja fra eks-Jugoslavien og Zakia fra Afghanistan er tre stærke personligheder, der kæmper sig vej gennem stor modstand med deres værdighed i behold. Deres historier står i skærende kontrast til det medieskabte billede af flygtninge i den offentlige debat.
Filmen vandt Bedste Dokumentar ved Odense International Film Festival 2003.

Du søgte efter "Kroatisk"

7 resultater