Tutti a casa

I mange vestlige demokratier er tilliden mellem folket og politikerne på et meget lavt niveau og populistiske bevægelser vinder stadig mere tilslutning. I Italien lover protestbevægelsen, Movimento, at sende alle politikerne hjem og give magten til folket. De vinder overraskende 25 % af stemmerne, men hvad sker der, når politiske idealer møder den parlamentariske virkelighed? Kan man være kompromisløs og demokratisk på samme tid? Er folkeafstemninger på internettet direkte demokrati eller ansigtsløst pøbelvælde? Filmen følger dette demokratiske eksperiment.

Tutti a casa - Al magt til folket?

Da det arabiske forår kommer til Egypten i 2011 forandrer det alle, også de kvindelige kunstnere. Filmen følger 8 kvinder, musikere, billedkunstnere, en fotograf og en filminstruktør, i de omvæltende år, hvor militæret og Det Muslimske Broderskab kæmper om magten.

I lyset af revolutionen

Dokumentarfilmen fortæller historien om det politiske magt- og rænkespil i forbindelse med det madagaskiske coup d'etat i 2009, og følger den landsforviste tidligere præsident Marc Ravalomanana i hans kamp for at vende tilbage til sit hjemland for at geninstallere demokratiet på Madagaskar.

En præsident vender tilbage

Golden Dawn girls

Da partiledelsen fra Grækenlands højrenationale protestparti, Gyldent Daggry, bliver smidt i fængsel, må deres hustruer, døtre og mødre overtage den politiske kamp. Med helt eksklusiv adgang til et af de mest berygtede politiske partier i Europa, følger dokumentarfilmen ‘Golden Dawn Girls’ de kvindelige familiemedlemmer til partiets øverste ledelse i deres kamp om at holde partiet i live, mens deres mænd, fædre og sønner sidder bag tremmer.

Kvinderne i Gyldent Daggry

Et nærgående portræt af præsident Barack Obamas udenrigspolitiske hold under deres sidste år i administrationen. Filmen giver et kompromisløst indblik i Obama-administrationens interne arbejde og bedrifter og behandler alt lige fra krigstrusler fra slyngelstater over den aktuelle konflikt i Syrien til amerikansk finanspolitik. Emner, som til en vis grad blev overset af medierne og stod i skyggen af Donald Trumps præsidentkampagne og efterfølgende valg.

The final year

Rusland har taget et nyt våben i brug i landets informationskrig mod Vesten. Hundredvis af russere producerer falske nyheder, og sprede dem via falske profiler på de sociale medier. Men unge russiske journalister går til modangreb på løgnehistorierne.

Løgnefabrikken

Mads Holger - til farvel

Pippi Olivia Norgaard Skov har skabt et intimt og personligt portræt af sin storebror Mads Holger, som tog sit eget liv i sommeren 2016 i en alder af 38 år. Mads Holger var kendt som en livlig entreprenør, debattør og provokatør, der med sin skarpe pen og store armbevægelser satte umiskendeligt præg på København og den offentlige debat i Danmark. Men hvad foregik der bag den hårde facade, hvor al kritik og modgang tilsyneladende prellede af? Et år efter Mads Holgers død finder Pippi Olivia et afskedsbrev på hans computer, der afslører sider af hendes bror, som hun og resten af verden ikke kendte. Gennem samtaler med Mads Holgers venner og familie går hun på jagt efter svar. Hvem var mennesket Mads Holger, og hvorfor tog han sit eget liv?

Stieg Larsson - mannen som lekte med elden

Dokumentar om Sveriges mørke sider - de højreekstremistiske miljøer, som journalisten og forfatteren Stieg Larsson (1954-2004) brugte en stor del af sit liv på at kortlægge.

Stieg Larsson - manden der legede med ilden

Resultatet af det amerikanske præsidentvalg i november 2016 var overraskende for alle, både modstandere og tilhængere af Donald Trump (f. 1946). Instruktøren Michael Moore ser på årsagerne til, at det gik som det gik.

Fahrenheit 11/9

Historien om, hvordan militæret i Myanmar trådte ud af skyggen efter 50 års diktatur, mens demokrati-ikonet Aung San Suu Kyi, som havde tilbragt 20 år i husarrest, blev landets leder.

Et militærdiktatur bag facaden

The kingmaker

Centreret om Imelda Marcos’ ukuelige karakter, undersøger filmen, med intim adgang, Marcos-familiens usandsynlige tilbagevenden til magten i Filippinerne. Filmen udforsker den foruroligende arv fra Marcos-regimet og Imeldas nutidige skub for at hjælpe sin søn, Bongbong, med at vinde pladsen som vicepræsident. Med henblik herpå omskriver Imelda fortroligt sin families korruptionshistorie, og erstatter den med en fortælling om en matriarks ekstravagante kærlighed til sit land. I en tid, hvor falske nyheder manipulerer valg, fungerer Imeldas comeback-historie som en advarsel.

Imelda den stenrige førstedame

Dokumentarfilmen følger fire unge, viljestærke og dynamiske grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men som er uenige om vejen dertil.

Kampen om Grønland

Gennem fire retssager, slår advokaterne hos ACLU (American Civil Liberties Union) tilbage mod præsident Trumps angreb på borgerrettighederne. Retsagerne handler om hans forsøg på at adskille forældre og børn ved den mexicanske grænse, blokere adgang til fri abort, udvise transkønnede soldater fra militæret og rulle stemmerettigheder tilbage.

The fight

Tegneseriefiguren Pepe the Frog er blevet et symbol for den hadefulde amerikanske alt-right-bevægelse. Hvordan det gik til er en foruroligende historie om hvordan internetkultur og politisk mobilisering i dag hænger sammen på dunkle måder. Pepes far, tegneren Matt Furie, har fået nok og sætter sig for at redde Pepe fra mørkets kræfter.

Feels good man

Siden 1990 har Dresden med held genopbygget det skønne, barokke centrum, som byen mistede under de voldsomme bombardementer i februar 1945. Men i de senere år er det genopbyggede glansbillede begyndt at krakelere. Hver mandag aften indtager den højreradikale bevægelse Pegida de genopbyggede kulisser for højlydt at protestere mod regering, flygtninge og indvandrere; og i meningsmålingerne står det højreekstreme parti AfD stadig stærkere i Dresden og omegn. Filmen undersøger denne udvikling og viser, hvordan alt i Dresden, selv arkitekturen, synes at være fanget i en ødelæggelseshistorie, som ikke vil gå væk.

Hvorhen med historien?

Skildrer mange års revolution og krig, som oplevet af den kendte syriske skuespiller Fares Helou. Fares' liv blev vendt på hovedet, da han deltog i de folkelige protester i Damaskus' gader mod Bashar Assad's regime i 2011. Han måtte gå under jorden og senere flygte til Frankrig.

En syrisk stjernes revolution

Ruslands indflydelse i østeuropæiske lande og især krigen mod Ukraine er et forsøg på at generobre og fastholde det tidligere så store russiske imperium. Det tvinger EU til en udvidelse, for det handler om Europas fremtid og en fastholdelse af den eksisterende verdensorden, som er anderledes end den, som både Rusland og Kina ønsker. 
Filmen dykker ned i historien og konsekvenserne af ikke at lukke de østeuropæiske lande ind i EU - og konsekvenserne af at gøre det. For det vil have omkostninger – som f.eks. tabte jobs i Vesteuropa og en ændret beslutningsstruktur i EU, som betyder, at de store lande bliver mere retningsbestemmende for EU. På den anden side vil der også blive skabt nye jobs, EU’s marked og globale stemme bliver større, og det kan sikre mere autonomi med øget produktion og innovation på hjemlige breddegrader. Og dermed medvirke til at bremse det tab af konkurrenceevne i den globaliserede verden, som har kendetegnet EU siden 1990’erne.  

EU skal udvides - men hvorfor?

Den Europæiske Union står over for en vigtig historisk udvidelse. Ti lande - primært tidligere medlemmer af Sovjet Unionen - står klar i venteværelset til verdens mest eksklusive klub af lande. Men flere har svært ved at komme ud af russernes jernnæve - selv nu - 36 år efter murens fald.

EU har vokseværk - men kan rammerne holde?

EU står over for store udfordringer. Et svagt militær og en stærk afhængighed af international handel, import af kritiske råvarer og digital teknologi. En dyr grøn omstilling, et hav af kvælende reguleringer og langt højere energipriser end i USA og Kina. Og ikke mindst - EU halter langt efter USA og Kina indenfor innovation. 
EU’s udfordringer kræver årlige investeringer på ca. 800 milliarder euro. Kapitalmarkedsunionen kan medvirke til at skaffe pengene. Kapitalmarkedet i EU er i dag fragmenteret over de 27 lande med egne børser og regler. Det gør det svært for virksomheder at skaffe kapital, især de innovative vækstvirksomheder – der derfor i opskaleringsfasen ofte søger til USA i stedet. Det skal Kapitalmarkedsunionen rette op på, og på tegnebrættet er også en fælles europæisk tech-børs. Men det handler i høj grad også om få europæerne selv til at investere i europæiske virksomheder. Europæerne sparer meget mere op end amerikanerne, men en stor del af pengene står passivt på bankkonti. Kun få EU-lande har pensionsopsparinger som i Danmark, der både giver opsparerne gode afkast og understøtter virksomheders vækst og jobskabelse. Europæernes sparepenge skal være med til at sikre EU’s fremtid.

Europæernes opsparing skal sikre EU's fremtid

Teknologi er en uundgåelig del af vores hverdag, fra vi vågner og tjekker vores telefoner til vi falder i søvn med notifikationer. Big Tech har revolutioneret kommunikation, arbejde og informationsforbrug og skabt en digitalt forbundet verden. Disse virksomheder er blandt verdens mest magtfulde, men deres indflydelse rejser bekymringer om privatliv, demokrati og monopolisering. Mens vi nyder fordelene ved teknologisk innovation, står vi også over for udfordringer som overvågning og misinformation. 
EU har valgt at tage kampen op mod Big Tech for at beskytte borgerne, sikre fair konkurrence og styrke demokratiske principper i den digitale økonomi. Balancen mellem teknologisk udvikling og regulering er afgørende for at forme en bæredygtig digital fremtid.

Politiske dokumentarer

40film

Silicon møder Bruxelles