Robert Storm Petersen (1882-1949) var lige så alsidig som han var flittig. Derfor er hans efterladte produktion af figurer, tegninger, malerier, tegnefilm, tegneserier og fortællinger en uudtømmelig kilde til jubel og undren. Næppe nogen anden dansker - bortset fra H.C. Andersen - har bidraget så meget til folkevid og sproglig fornyelse som Storm P. Det vil portrætfilmen "Højt skum" gerne bevise: Filminstruktør Jørgen Vestergaard har levendegjort tegneseriefigurerne Peter og Ping, der boede på Storms skrivebord fra 1922 til 1949, og fået dem til at fortælle om deres liv med kunstneren og privatmennesket. Med sine daglige avistegninger stimulerede han vores lattermuskler, men han var også samfundskritiker, filosof og seriøs maler.

Højt skum

Hans og Laurids Christensen bor i en gammel gård på Holmsland Klit mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Familien har været strandfogeder i ni generationer, har dyrket den magre jord og fisket på havet og i fjorden. »Brødre« er et dokumentarisk billeddigt, der uden kommentarer eller dialog beskriver de to brødres stilfærdige og traditionsrige liv. Filmen er lavet i forbindelse med 'Fjordfiskerne' af Jørgen Vestergaard.

Brødre

I begyndelsen af halvfjerdserne fik Danmark sin første energikrise; fyringsolien blev rasende dyr, og elværker og politikere ønsker atomkraften indført hurtigst mulig. Men modstanderne organiserer sig, og alternative energikilder udvikles, blandt andet vindkraften. Hvem var vindmøllernes opfindere og ildsjæle? Hvordan blev tekniske og politiske vanskeligheder overvundet i den første primitive pionertid? Filmen opsøger iværksætterne og fortæller med indsigt og lune deres historie.
Tømreren fra Herning, landsbysmeden fra Herborg, glasfibervingefabrikanten fra Økær og folkene fra Tvind. Sammen skabte de grundlaget for den danske vindmøllebranche, som 30 år efter stadig er blandt verdens førende.

Vindkraft : en dansk historie

Fire film om Hanstholm. "Hanstholm - historien om en havn" (2007), Vagt ved havet" (1965), "Havnen" (1967), "Kanonen" (2005).

Hanstholm - historien om en havn

Kirsten Kjærs museum ved Frøstrup i Thy ligner ikke noget andet sted i Danmark, men kan minde om et selvgroet, lidt anarkistisk miljø på Christiania. I filmen fortæller Harald Fuglsang om den originale kunstner (1893-1985) og hendes bevægede liv. Uden offentlig anerkendelse skabte hun en strøm af portrætmalerier, der fastholder både kendte og ukendte personligheder fra Det 20. århundrede.

At være sig selv : Kirsten Kjær og hendes museum

Spillemanden Karl Skaarup fra Thy er en legende i dansk folkemusik. Han er 88 år og optræder stadigvæk sin harmonika. Filmen fastholder Karl Skaarups musik, som den spilles både til dans og til underholdning, og den kædes sammen gennem spillemandens personlige erindringer og lune fortællinger.

Spillemanden - en film om Karl Skaarup

Gamle bønder fortæller på uforfalsket jysk om, hvordan de på deres egen krop har oplevet landbrugets strukturudvikling.

Et rigtigt bondeliv

Om malersvenden Louis Marcussen, (1894-1985), som blev psykisk syg, tog navnet Ovartaci og udfoldede stor kunstnerisk aktivitet under sin lange indlæggelse. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.
Han hed Louis Marcussen, men kaldte sig Ovartaci. I dette liv var han maler, men han havde levet tusinde liv. Som sommerfugl, som kineser, som ægypter, som tiger og som puma. Som mand, men mest som kvinde. Ovartaci var udlært malersvend i Ebeltoft og emigrerede i 1923 til Argentina, hvor han blev psykisk syg. Efter seks år vendte han hjem og blev tvangsindlagt på Psykiatrisk Hospital i Århus, hvor han udfoldede en stor kunstnerisk produktivitet til sin død i 1985. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.

Ovartaci: kunstner på Psykiatrisk Hospital

Længe før de store fiskerihavne gjorde det muligt at fiske på havet, har der været fjordfiskeri i Danmark. Nu er det næsten slut. Forurening og rovfiskeri bærer en stor del af skylden. Denne dokumentarfilm fastholder billeder af livet ved Limfjorden og de vestjydske fjorde; bådene, redskaberne, det årstidsbestemte arbejde. Ældre fjordfiskere ser tilbage og beretter om arbejdslivet på godt og ondt. Fisker Peter Andersen, der har engageret sig livligt i miljøspørgsmål, slutter filmen med ordene: "Sønnen skulle have været ude på dét stykke vand, og det har han fand'me' ikke fortjent. Fordi der var nogle fjolser, som ikke forstod det her. Som ikke forstod, hvor de kom fra. At de var en del af naturen."


Fjordfiskerne

Borgerkrigen i Nigeria mellem forbundsregeringen og den østlige del af landet Biafra er en total krig, der nærmer sig folkemord. De militære styrker fra begge sider kæmper skånselsløst. Biafra er fuldstændig isoleret, og befolkningen sulter. Over 3 mio. mennesker er truet af undergang, halvdelen børn. Hver nat flyves ad de nordiske og tyske kirkers luftbro mad ind til Biafra fra Sao Tome. Hver flyvning sikrer endnu tusinder den nødvendigste føde.

Broen til Biafra

Jens Søndergaard (1895-1957) voksede op i udkanten af Jylland, og han blev maleren, der stærkest formåede at skildre landet mod nordvest. I filmen fortæller en række venner og vidner om Søndergaard som maler og menneske. Bramfri og selvsikker - en fabelagtig oplever, lyder karakteristikken. Søndergaards foretrukne motiv var Vesterhavet og det bakkede landskab i Thy. Filmens instruktør, der selv bor på de kanter, opsøger de samme motiver og giver på den måde et indblik i Søndergaards kunstneriske fortolkning af dramaet mellem natur og menneske.

Jens Søndergaard - portræt af en maler

En dokumentarfilm om den 85-årige Børge Ring og hans bidrag til den internationale tegnefilmkunst. Børge Ring er dansker, men har boet og arbejdet i over 50 år i Holland. Filmen berører Rings tidlige karriere som jazzmusiker, men er først og fremmest en hyldest til en original og imponerende dansk filmkunstner. Han rager op ude i den store verden, og herhjemme er han en levende pionerskikkelse og inspiration for yngre generationer af tegnefilmskabere.

Børge Ring

H.C. Andersen digter sin egen vemodige opfattelse af at være anderledes ind i den lille pige, der kommer til verden mellem kronblade i en dejlig tulipan. Den lillebitte pige er opfyldelsen af den barnløse kones ønske om at få et barn. Da Tommelise senere bliver stjålet af en hæslig skrubtudse og anbragt ude i åen på et åkandeblad, skal hun påny opfylde et ønske og bruges til noget, hun ikke selv har bestemt. Først som skrubtudsens svigerdatter, senere som landmusens protegé i fornuftsægteskab med muldvarpen. På Tommelises lange rejse i naturen er der velmenende kræfter, der mener at vide, hvad der tjener hende bedst. Men de opfatter hende aldrig som den, hun er. Først da situationen tilspidses, må Tommelise sige nej til sine formyndere og finde sin egentlige bestemmelse.

Tommelise

Der sad en moder hos sit lille barn, hun var så bedrøvet, så bange for at det skulle dø … Historien er H.C. Andersens, men dukkefilmen foregår i vor tid i en forstad af beton. Et dystert eventyr om menneskelig fortvivlelse og endelig accept af Guds vilje.


Historien om en moder

Nogle af de allermest populære Storm P.-tegninger er "Opfindelserne" som ligefrem har skabt et begreb i det danske sprog. Når man skal betegne en fantasifuld og kompliceret teknisk konstruktion, taler man om en Storm P.-opfindelse. Humoren bygger ofte på misforholdet mellem det lille problem, der skal løses, og den ofte helt uoverskuelige problemløsning. De sort/hvide tegninger blev skabt i forskellige perioder fra 1910 og til sidst i 40'erne. Dukkefilmen genskaber dem i farver og forsøger at holde fast i den oprindelige satire over et samfund, der hovedløst dyrker effektivitet og teknokratisering.

Storm P. opfindelser

Pedro el pintor

Morten er en af middelalderens billedmagere, som her oplever, at én af hans figurer får liv. Det er Fanden selv, der træder ned fra væggen og går til angreb på ham. Helvede er løs, men som i alle eventyr, hvor det onde er til stede, klarer det gode paragrafferne i sidste ende.

Morten maler

Kongesønnen bliver taget til fange af en trold. Den smukke og dejlige Miseri Mø kommer ham dog til hjælp. Men først går de så grueligt meget igennem.

Miseri Mø

Året er 1975. Eksempler fra landet viser forberedelserne i hjemmet og hos præsten og usikkerheden hos børnene i fortolkningen af begrebet konfirmation. Samtalerne med børnene på 2-mandshånd understreger, at for de fleste er pengene og gaverne det egentlige motiv. Filmen følger hele forløbet fra de første forberedelser, til indkøb af kjole, konfirmationssang, mad til festen frem til selve Den store dag. Uden entydige synspunkter lægger filmen op til debat om et fænomen, som næsten alle 13-14-årige skal tage stilling til.



Den store dag

Dengang jeg drog afsted

Gennem observationer af soldatens elementære uddannelse søger filmen at karakterisere den tilværelse, som den værnepligtige er tvunget til at leve i i 12 måneder. Anno 1971.

En skildring af danske bryllupstraditioner, som de tager sig ud i dag, og et oplæg til debat om ægteskab kontra papirløst samliv m.v. En kirkelig og borgerlig vielse anno 1977 vises i en sammenlignende montage, der kommenteres af de implicerede par. Registreringen af bryllupsforløbene (kirke/rådhus, familiefest i forsamlingshus og hjemme, brudevalsen(e), polterabend, brudekjole, ring osv.) kombineres med udsagn og meninger om bryllup. En tradition, som de fleste på et tidspunkt i deres liv må tage stilling til.

20 resultater